Så er den store hvide rapper-krig skudt i gang: Post Malone, G-Eazy og Yelawolf beefer

Så er den store hvide rapper-krig skudt i gang: Post Malone, G-Eazy og Yelawolf beefer
Post Malone. (Foto: Maury Phillips/Getty Images)

Okay, den her beef er en smule underlig, men lad os bare kaste os ud i det. I løbet af de seneste dage har den noget afdankede, country-agtige rapper Yelawolf angrebet Post Malone, Machine Gun Kelly og G-Eazy, hvilket har resulteret i hiphophistoriens måske hvideste beef.

Det hele startede i begyndelsen af ugen, da Yelawolf udgav tracket ‘Bloody Sunday’, hvor han disser de tre ovennævnte rappere. G-Eazy bliver kaldt en »Tom Cruise lookin’ motherfucker«, mens Post Malone er en »poser, biter, appropriation thief«.

Jep, Alabama-rapperen ‘disser’ G-Eazy ved at sammenligne ham med en filmstjerne, og så viser han sin ikke ligefrem gigantiske selvindsigt ved at anklage Post Malone for ‘appropriation’, når han jo også selv er en hvid rapper.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Nu har Yelawolf ikke ligefrem brilleret på hiphopscenen de seneste år, så ‘Bloody Sunday’ virker om et ret åbenlyst pr-stunt. Det hele har dog også det kontroversielle aspekt, at rapperen er signet til Eminems label Shady Records. Så mon Marshall Mathers selv bliver involveret i Den Store Hvide Rapper Krig?

Hvis du lige nu sidder og synes, at det er ekstremt pinligt, at en håndfuld mere eller mindre kiksede rappere har startet en helt hvid rapper-beef, så kan vi kun give dig ret. Det her føles som noget, der burde være med i en SNL-sketch eller sådan noget. Desværre er det hele meget virkeligt.

Post Malone virker dog relativt chillet omkring hele situationen. Han har nøjedes med at tweete, at Yelawolf er en »nørd«.

Yelawolf har allerede svaret på tweetet ved at forsøge at lokke Post Malone eller G-Eazy til at svare med et disstrack.

Falder de for fristelsen? Vi følger spændt med i beefens udvikling. Det her kan næsten kun blive akavet. Vi mangler bare at få Macklemore og Eminem involveret, så har vi officielt den hvideste beef i hiphophistorien.

Læs også: Frygten for ‘hvidvaskning’: Er hvide rappere ved at overtage hiphoppen?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af