Tame Impala er tilbage med første nye toner i fire år: ’Patience’

Tame Impala er tilbage med første nye toner i fire år: ’Patience’

Siden Tame Impala begik det mesterlige album ’Currents’ i 2015, har Kevin Parker og co. haft travlt med at turnere og bruge tid på diverse side- og soloprojekter. Men nu er de psykedeliske australiere tilbage under Tame Impala-fanerne med deres første nye toner i knapt fire år i form af det nye nummer ’Patience’.

’Patience’ ligger sig fint i forlængelse af de luftige psychpop-ørehængere og stærke sangskrivning, vi fandt på ’Currents’, om end med effektive pop-piano-akkorder skruet et godt nøk i vejret.

’Patience’ formodes at være det første skud fra Tame Impalas næste, fjerde album, men intet er officielt bekræftet. Hvad vi dog ved med sikkerhed, er, at gruppen står foran en omfattende turné, der blandt andet tager dem til NorthSide til sommer. Så mon ikke, der kommer flere nye toner i kølvandet på ’Patience’?

Læs også: Tame Impalas mastermind har fingeren på pulsen – og er den helt ideelle headliner til NorthSide

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold