Tinderbox går 80’er med Duran Duran og Rick Astley – 10 nye navne på plakaten

Tinderbox går 80’er med Duran Duran og Rick Astley – 10 nye navne på plakaten
Duran Duran.

Tinderbox har løftet sløret for ti nye navne, og dagens musikpakke vil måske især glæde 80’er-fans med annonceringen af Rick Astley og Duran Duran.

Dagens annonceringer:
Duran Duran
Rick Astley
The Lumineers
Wolfmother
Dermot Kennedy
Phlake
Peter Sommer & Tiggerne
Martin Jensen
Lost Frequencies
Nervo

Britiske Duran Duran har en lang karriere bag sig med over 100 millioner solgte album siden 1978 og 80’er-hits som ‘Rio’, ‘The Wild Boys’ og ‘Girls On Film’. Men de kan stadig og udgav i 2015 albummet ’Paper Gods’. Året efter besøgte de Danmark på NorthSide.

Rick Astley havde succes i 80’erne og 90’erne med en række dansevenlige kærlighedssange, og så er der selvfølgelig den ikonisk kitschede 1987-single ’Never Gonna Give You Up’, som fik en uventet revival med rickrolling-fænomenet.

Wolfmother kommer til festivalen med australsk rockmusik, mens The Lumineers’ stampende folk også er tilføjet. Der er også flere danske artister til programmet med Peter Sommer og Phlake, og så er der tre nye elektroniske navne til Magicbox-scenen med Lost Frequencies, Nervo og Martin Jensen.

Tinderbox-plakaten tæller blandt andet også Diplo, Lil Uzi Vert, ASAP Rocky, The Chainsmokers, Lana Del Rey og Macklemore. Tinderbox 2019 løber af stablen 27.-29. juni i Tusindårsskoven i Odense.

Læs også: Lil Uzi Vert og Diplo til Tinderbox – 10 nye navne på plakaten

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold