Beyoncés ’Lemonade’ er ude på alle platforme – inkl. ny version af ’Sorry’

Beyoncés ’Lemonade’ er ude på alle platforme – inkl. ny version af ’Sorry’
Beyoncé. (Foto: Larry Busacca/Getty Images)

I dag er det præcis tre år siden, Beyoncé satte sit sjette soloalbum, ’Lemonade’, i verden. Et album, der tidligere kun kunne høres via husbond Jay Z’ streamingtjeneste Tidal, men som nu endelig er tilgængeligt på alle platforme.

Genudgivelsen af ’Lemonade’ rummer foruden de 12 originale numre desuden en lille ekstra treat i form af en ny demoversion af ’Sorry’ med titlen ’Sorry – Original Demo’.

’Lemonade’, der kredser om Jay Z’ formodede utroskab sat i relation til det historiske svig af den sorte kvinde, blev solgt i 2,5 millioner eksemplarer, da det udkom i 2016.

Beyoncé breder sig for tiden over diverse streamingtjenester – heriblandt Netflix, hvorpå hun i sidste uge delte koncertdokumentaren ‘Homecoming: A Film by Beyoncé‘, der går tæt på hendes famøse Coachella-optræden i 2018. Sidenhen skrev Variety, at Beyoncé efter sigende har indgået en godt 400 millioner kroner stor aftale med Netflix om udgivelse af i alt tre film.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af