Chance the Rapper til Roskilde Festival – seks nye navne på plakaten

Chance the Rapper til Roskilde Festival – seks nye navne på plakaten
Chance the Rapper.
Foto: Nicholas Hunt/Getty Images

Chance the Rapper på Orange Scene! Roskilde Festival afslørede i slutningen af marts årets plakat, men som altid er der plads til tilføjelser. Og det er der altså kommet i dag med en pakke bestående af seks nye musiknavne til programmet.

Dagens annonceringer:
Chance the Rapper (US)
Fouli (DK)
Lizzo (US)
Petrol Girls (UK)
Sharon Van Etten (US)
Vinicio Caposella (IT)

Dagens helt store afsløring er naturligvis Chance the Rapper, som sammen med sit band er sat til at indtage Roskilde Festivals største scene. Og det bliver med helt ny musik: Vi har længe ventet på Chicago-rapperens efterfølger til 2016’s ‘Coloring Book’, og hvis alt går vel, får vi et spritnyt Chance-album til juli. Dette er faktisk anden gang, Chance er på Roskilde-plakaten, men tilbage i 2014 aflyste han sin koncert lige før showstart grundet sygdom. Nu er det tid til revanche.

Chance the Rapper spiller på Orange Scene fredag – samme dag er Bring Me the Horizon, Vampire Weekend og Robyn også bekræftet til festivalens største scene.

Dagens pakke byder også på dansk hiphop fra Fouli (det har været savnet), den bundcharmerende poprapper Lizzo samt Sharon Van Etten, som tidligere i år udgav det stærke album ‘Remind Me Tomorrow’ og faktisk forleden gav koncert i DR Koncerthuset.

Programmet er dog ikke færdigt endnu. Roskilde Festival skriver i en pressemeddelelse, at der kommer yderligere en håndfuld navne sammen med den endelige spilleplan.

Læs også: Roskilde Festival: Vores fem største ønsker til den endelige spilleplan

Læs også: Roskilde Festival: Årets hiphopprogram har præcis det, der manglede i 2018

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold