Schoolboy Q annoncerer nyt album: ’Crash Talk’

Schoolboy Q annoncerer nyt album: ’Crash Talk’
Schoolboy Q.

Schoolboy Q er for alvor tilbage. Efter en måned med to nye tracks og adskillige teasere om, at et album skulle være på trapperne, har han endelig lækket en udgivelsesdato på et projekt, vi kan sætte i kalenderen. Schoolboy Q er nemlig klar med den nye plade ’Crash Talk’, der er ude via Top Dawg Entertainment den 26. april.

For en måned siden delte skoledrengen den minimalistiske, vestkyst-gangsta-krydrede mavepuster ’Numb Numb Juice’, dernæst det mere melodiske, tilbagelænede Travis Scott-samarbejde ’Chopstix’ – sidstnævnte bakket op af en genial video med Q som balletmester og Scott som klassisk dirigent. Begge numre ventes at figurere på ’Crash Talk’.

Nyheden landede fra Schoolboy Q’s Twitter med en dramatisk video-teaser for albummet, som kan ses herunder. ’Crash Talk’ bliver Schoolboy Q’s femte langspiller og første album siden ’Blank Face LP’ fra 2016.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold