Se højdepunkter fra Kanye Wests ‘Sunday Service’ på Coachella – bl.a. besøg fra Chance the Rapper og ny sang

Se højdepunkter fra Kanye Wests ‘Sunday Service’ på Coachella – bl.a. besøg fra Chance the Rapper og ny sang
Kanye West på Coachella.
Foto: Rich Fury/Getty Images for Coachella

Kanye West valgte ikke at spille som hovednavn på Coachella på grund af uoverensstemmelser om størrelsen på scenen, men det stoppede ham ikke for at stjæle showet under festivalens anden weekend.

West blev relativt sent tilføjet til programmet påskedag, hvor han gæstede med sit nye koncept ‘Sunday Service’. Inden han fejrede Jesus’ genopstandelse, gæstede han dog Kid Cudis koncert lørdag. Makkerparret optrådte for en stund som Kids See Ghost, hvor de blandt andet spillede ‘Reborn’ og ‘Freeee (Ghost Town Pt. 2)’ foruden ‘Ghost Town’ og ‘Father Stretch My Hands Pt. 1’ fra ‘Life of Pablo’.

Søndag indtog han den grønne bakketop på Coachellas festivalplads med et gospelkor og rytmegruppe. Sammen spillede de et 28 numre lang set, som både bød på covers af klassikere fra blandt andre Stevie Wonder og Kool & The Gang og nyfortolkninger af Kanye-numre som ‘Ultralight Beam’, ‘Power’, ‘Otis’ og ‘Fade’.

Kanye have også premiere på to nye numre, henholdsvis ‘Water’ og ‘We Have Everything We Need’. Og der var selvfølgelig også gæstestjerner forbi: Chance the Rapper tog sine vers på ‘Ultralight Beam’, mens DMX ledte søndagsbønnen.

Læs også: Se højdepunkter fra Childish Gambinos vilde Coachella-koncert

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold