Slå til nu: ‘Helligt græs’ fra Kanyes ‘Sunday Service’ på Coachella sat på auktion

Slå til nu: ‘Helligt græs’ fra Kanyes ‘Sunday Service’ på Coachella sat på auktion
Kanye West under Sunday Service på Coachella. (Foto: Rich Fury/Getty Images)

Kanye West tog sin musikalske gudstjeneste ‘Sunday Service’ til nye, himmelske højder, da han bragte konceptet til årets Coachella Festival sidste weekend. Seancen fik en del omtale, og det har en af dens tilskuere nu valgt at udnytte til at tjene lidt skejser.

En person auktionerer nemlig noget »helligt græs« plukket fra den plæne, Kanyes ‘Sunday Service’ foregik på. Der er mere specifikt tale om to små poser med en lille håndfuld græs i hver.

Den ene er allerede blevet solgt for over 100 dollars (plus forsendelse), og græstot nummer to står i skrivende stund til 405 dollars på eBay – eller svimlende 2.713 kroner. Og der er altså stadig fem dage tilbage af auktionen.

I beskrivelsen til den første pose græs påstod sælgeren blandt andet, at græsset er »magisk«, og at det er »velsignet på påskesøndag af guden selv, Kanye West!« En salgstale der alt andet lige er svær at modstå.

Der var endvidere et billede af græsset taget på selve lokationen som et slags bevis på, at det rent faktisk var plukket til ‘Sunday Service’. Det stykke bevis får vi ikke med pose nummer to, hvorfor man måske kan slå tvivl om autenticiteten. Det har dog ikke afholdt posen fra, indtil videre, at stige i pris med det firdobbelte i forhold til den første.

Læs også: Yeezy-looket kommer til sin ret i Kanye Wests Sunday Service – men hans merchandise virker malplaceret

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

#Wayment! Which one of y’all is selling #KanyeWest’s Sunday service grass on eBay?! ?? #NotFor65PlusShipping

Et opslag delt af The Shade Room (@theshaderoom) den

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af