Stormzy angriber politiker på ny single – hør UK-rapperens første udspil i 2019

Stormzy angriber politiker på ny single – hør UK-rapperens første udspil i 2019
Stormzy. (Foto: Samy Khabthani/Soundvenue)

Stormzy er en af de seneste års mest hypede UK-rappere, men vi har ikke hørt meget fra grime-artisten i 2019. Altså indtil nu, for han har netop delt et splinternyt nummer, det første i år, via sit pladeselskab #Merky.

Det nye nummer ‘Vossi Bop’ har en ret smooth, men måske lidt anonym trap-instrumental, og der er vel mere tale om et trapnummer i amerikansk stil end et decideret grime-nummer.

Mere interessant end beatet er teksten, hvor Stormzy på et tidspunkt angriber den britiske politiker og London-eksborgmester Boris Johnson med referencer til hans Brexit-støtte: »Rule number 2 don’t make the promise / If you can’t keep the deal, then just be honest / I can never die, I’m Chuck Norris / fuck the government and fuck Boris«.

Stormzy har tilsyneladende haft nummeret her liggende et stykke tid – i hvert fald har han fortalt til Beats 1, at sangen egentlig blev til i 2015 eller 2016 på baggrund af den såkaldte ‘vossi’-dans, der gik viralt på Twitter.

Læs også: Calvin Harris og Stormzy til Smukfest – ni nye navne på plakaten

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af