Distortions psytrance-fadæse var et kæmpe fuckup – men én ting giver festivalen håb

Distortions psytrance-fadæse var et kæmpe fuckup – men én ting giver festivalen håb
Distortion på Nørrebro.
Foto: Sebastian Apel/Soundvenue
Distortion lovede en gigantisk trancefest på Rådhuspladsen, men festen måtte lukke flere timer før tid. Dermed blev festivalens store trance-eksperiment til en af de mest pinlige aflysninger i gadefesternes historie. Men midt i fadæsen er der faktisk én ting, der giver håb.
Distortions psytrance-fadæse var et kæmpe fuckup – men én ting giver festivalen håb
Kristian Karl

Musikskribent for Soundvenue og vært på Standard – Soundvenues hiphop-podcast.

KOMMENTAR. Da jeg vendte mig om for at se, hvem der havde givet mig et skub så hårdt, at jeg næsten lavede en kolbøtte ind i nærmeste hegn, så jeg en måske 150 kilo stor skaldet mand, der banede sig vej tværs over Rådhuspladsen som en traktor. Jeg havde ærligt talt ingen idé om, hvor han havde så travlt med at komme hen. For musikken var for længst slukket på Rådhuspladsen her klokken 22.00 om aftenen, selv om det var meningen, festen skulle fortsætte længe endnu.

Men Distortions store psytrance-event, der havde inviteret dakke dak-segmentet ind på Danmarks mest centrale plads, endte i katastrofe. Pladsen blev hurtigt fyldt, og festen blev lukket mange timer før tid. Der var en del politi til stede, men frem for alt en masse skuffede festivalgæster. Præcis hvad der gik galt, er svært at finde ud af, men i kommentarsporene på Distortions Facebook er der snak om ubehagelig stemning, slåskampe og folk, der forsøgte at mase sig ind på det fyldte område, der tydeligvis ikke kunne klare presset.

Det jeg så ved 22-tiden om aftenen lignede mest bare en samling skuffede trance-fans, der var blevet lovet festivalens fineste placering, men endte med at stå på en tom, deprimerende plads med KFC og Burger King som eneste tilflugtsmuligheder.

Hvad gik der galt? Festivalens sikkerhedschef Tanya Krossteig Egholm udtaler følgende i en mail: »Vi valgte at lukke Rådhuspladsen af sikkerhedsmæssige årsager på grund af pres udefra, hvor alt for mange mødte op på en gang«. Men det siger jo ikke meget om, hvorfor festivalen ikke var klar til at håndtere en fest, den selv havde arrangeret. Festivalen var ellers advaret: Noget lignende skete sidste år, hvor scenen lukkede i en periode, efter at Morten Breum spillede. På Distortions Instagram står der »you outdid yourself today«, hvilket jo kan tolkes på flere måder.

Én ting står dog utvetydigt klart: Distortion har endnu engang ikke kunnet magte menneskemasserne. De har nok undervurderet, lige præcis hvor stort et fænomen trancescenen og aftenens hovednavn Vini Vici efterhånden er. Og de har dermed både skuffet tusindvis af festivalgængere og skudt sig selv gevaldigt i foden – for Rådhuspladsen er jo Nørrebro-dagens eneste betalingsscene, der kræver armbånd for adgang, og dermed er netop dén scene på sin vis Distortions levebrød.

Det store forsøg (og den store nedtur) med at få trance ind på den største scene afspejler på mange måder en festival, der kæmper med at finde ud af, hvem den egentlig er. Dels fordi trance jo er så langt fra den mere finkulturelle klubkultur, som byfesten egentlig er udsprunget af, og på mange måder mere afspejler det forstadspublikum, som er begyndt at invadere byen til Distortion de seneste mange år.

Men også fordi festivalen stadig ikke helt ved, hvad den skal stille op med menneskemasserne. Vil man genskabe hyggen, som festivalchefen Thomas Fleurquin udtalte i vores interview op til årets gadefester? Eller vil man bare give massefesten frie tøjler?

Ifølge festivalen selv ville man adskille musikscener og mindre street events og dermed skabe et Distortion i to hastigheder. Et, hvor det gjalt det store lineup og den vilde fest. Og et, hvor det var hyggen, der var i fokus. Her var scenen på Rådhuspladsen den måske vigtigste brik i spillet: For hvis tusindvis af de mest festkåde festivalgængere kunne lokkes hen til trancefesten midt i byen, ville der jo være mere plads på Nørrebro. Det vil sige: Mere plads til hygge, små events og variation.

Og det værste var, at det faktisk virkede! Det er længe siden, man så frit har kunnet færdes gennem de trange gader omkring Skt. Hans Torv som i år. Selv Nørrebrogade kunne man faktisk kæmpe sig igennem uden alt for meget besvær, endda relativt sent på dagen.

Sort Distortion indtog basketbanen på Ravnsborggade med en fantastisk fest, der fyldte basketbanen ud, uden at man stod som sild i en tønde, Silent Disco gjorde Skt. Hans Torv til en stille oase, og Namunël skabte en festlig, men ikke kaotisk elektronisk fest på Elmegade med et billede af Master Fatman på dj-pulten. Samtidig gjorde det generelt lavere lydniveau, at de enkelte scener ikke flød sammen: Det føltes som om, man gik fra fest til fest og ikke bare gennem én stor suppedas af larm og kroppe.

Okay, det ikke helt så varme vejr gjorde måske sit til, at festivalen ikke virkede så tætpakket som eksempelvis sidste år, hvor solen opvarmede gadefesterne til nærmest utålelige temperaturer. Men det har sikkert også hjulpet på tingene, at tusindvis af trancehoveder har været et helt andet sted i byen.

Midt i Distortions måske pinligste festaflysning indtil videre, er der altså måske et glimt af håb. For eksperimentet med trance på Rådhuspladsen antydede, at festivalens største drøm måske kan blive virkelighed: At hyggen kan komme tilbage til gadefesterne.

Det kræver så selvfølgelig, at festivalen endelig får styr på sin håndtering af masserne og ikke er nødt til at lukke hele festen ned, så snart det skal til at blive rigtig sjovt. Kom nu, Distortion. Nu er det gået galt to år i træk på Rådhuspladsen. Tredje gang har bare at være lykkens gang.

Læs også: Gadefesterne er blevet et problem for Distortion – her er festivalchefens løsning

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold