Efterklang i rørende dansksproget genfødsel på Spot Festival
Det er efterhånden standard, at Spot Festivals koncerter i Musikhusets Store Sal er tilløbsstykker. Alligevel var der et ekstra forventningens sus og ekstralange køer foran dørene, da Efterklang var på programmet.
Trekløveret har heller ikke rigtigt fungeret i traditionel forstand den seneste håndfuld år, men i stedet udlevet andre projekter, blandt andet operaen ‘Leaves – the Colour of Falling’ med komponisten Karsten Fundal og sideprojektet Liima. Alligevel er det ikke en regulær genfødsel, da medlemmerne aldrig rigtigt har været væk fra hinanden, men der har åbenbart skullet ruskes op i vanlige kreative skurer.
Med sig havde Efterklang blandt andet en live-trommeslager og gruppens seneste kreative legekammerater: Medlemmer af det belgiske barokensemble B.O.X., som på theorbo-lut, harpe, middelalderlige træblæsere og undertiden kornet akkompagnerede det nye repertoire.
Men nyhedsværdien var måske endnu mere, at Efterklang havde godt, og tilmed dansksproget, nyt med under armen. Retfærdigvis havde sangene allerede haft premiere sidste efterår under Aarhus Festuge i en kirkekoncert, hvor B.O.X. også deltog, men dette var det bredere publikums chance for at finde ud af, hvordan Efterklang lyder på modersmålet.
Svaret er: Måske smukkere end nogensinde. De 40 minutters nyt materiale afslørede et band, der har fundet en ny ro, og de enkle, filmiske sange var så umiddelbare, at både publikum og de belgiske medspillere på scenen både spontant og opfordret begyndte at synge med. Har man undertiden fornemmet en smule distance i Efterklangs musik, er denne definitivt skrællet væk og erstattet af et ægte, ømskindet nærvær, der var decideret rørende.
Højdepunktet indtraf, da bandets barfodede forsanger Casper Clausen fik publikum til at lege med som call-and-response-kor på den hjerteknugende ‘Hold mine hænder’, så hele salen sang med på teksten: »Hold mine hænder / tågen forsvinder / alting forandres / du ser mig, jeg ser dig«.
Så simpelt kan det gøres, og B.O.X.’s orkestrale krummelurer var bare prikker over ekstremt yndefuldt i’er, der forhåbentligt snart indspilles og udgives. Selv om det afsluttende genhør med klassikeren ‘The Ghost’ også var velgørende, blegnede det nemlig rent efter de mildest talt monumentale nyheder.
Kort sagt:
Efterklang serverede med hjælp fra belgiske legekammerater sig selv i nye, dansksprogede gevandter på Spot Festival, og selv om man næppe kan tale om en styg kålorm, der folder vingerne ud og bliver til en smuk sommerfugl, så er bandets monumentale nye materiale måske også deres mest rørende nogensinde.
Læs alle vores anmeldelser fra Spot Festival HER.