Endnu en musiker afslører ‘Game of Thrones’-cameo – mon der gemmer sig flere?

Endnu en musiker afslører ‘Game of Thrones’-cameo – mon der gemmer sig flere?
Jon Snow i 'The Long Night'.

Du kender hende nok bedst fra det (dengang) uundgåelige 2001-hit ‘Murder on the Dance Floor’, men Sophie Ellis-Bextor var også med, da der i afsnit tre af den sidste ‘Game of Thrones’-sæson var murder in Winterfell.

Den britiske sanger har nemlig afsløret via Instagram, at både hende selv samt husbonden Richard Jones (fra bandet The Feeling) var med som statister i ‘The Long Night’, hvor The Night King og hans iskolde hær stormede mod Winterfell.

»Vi kæmpede mod The White Walkers!!«, skriver Ellis-Bextor ledsaget af billeder af ægteparret i fuld udrustning.

»Det var mørkt, svært at spotte os, men vi var der og gjorde vores for at besejre de dødes hær«, lyder det fra Jones, som også har postet en række billeder inklusive en selfie med Sophie Turner aka Sansa Stark.

Ellis-Bextor og Jones kæmpede altså på de levendes side, men de var ikke de eneste musikere, der havde en cameo i netop afsnit tre. Den Grammy-vindende countrymusiker Chris Stapleton var også med, dog som en White Walker. Og ja, det rejser jo spørgsmålet om, hvorvidt The Battle of Winterfell gemmer på endnu flere musiker/kendis-cameos, som mangler at komme op til overfladen? Det er vel næppe noget, man sådan har tænkt sig at holde hemmeligt.

Ellis-Bextor skriver ikke noget om, hvordan de kom med i ‘Game of Thrones’, og hendes cameo har da også fået mig til at klø mig lidt i håret. Hvis en popstjerne, hvis storhedstid ligger 18 år tilbage, kan få en rolle i ‘Game of Thrones’, ja… Hvad så? Nevermind, jeg er bare sur, fordi ingen af mine cameo-ønsker gik i opfyldelse.

Læs også: Når du er færdig med at tilsvine slutningen på ’Game of Thrones’, så tænk lidt over det store billede

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold