Koncertaktuelle Giorgio Moroder er en af pophistoriens vigtigste skikkelser – her er hvorfor

Koncertaktuelle Giorgio Moroder er en af pophistoriens vigtigste skikkelser – her er hvorfor
Giorgio Moroder.
I år giver selveste Giorgio Moroder sine to første koncerter på dansk jord nogensinde. Den ene fredag aften i et udsolgt Store Vega, den anden til sommer på Tinderbox. Selv om Moroder ikke er et alment kendt navn, og han på Tinderbox endda blot er blevet tildelt den lille teltscene, er han en af den rytmiske musikhistories allervigtigste skikkelser.
Koncertaktuelle Giorgio Moroder er en af pophistoriens vigtigste skikkelser – her er hvorfor
Kjartan F. Stolberg

Musikskribent for Soundvenue og studerende på RUC.

Siden Giorgio Moroder udgav sin debutsingle ‘Looky Looky’ i 1969, har den italienske producer, sanger, sangskriver og dj kastet sin lange skygge over popmusikkens verden. Hans indflydelse har været så stor, at det er svært at sige, hvordan elektronisk musik ville lyde i dag, hvis det ikke var for ham.

Det er derfor selvsagt svært at begrænse sig, når det gælder at fremhæve hans præstationer, men jeg har forsøgt – her er fire punkter, der fremhæver, at koncertaktuelle Moroder er en af de vigtiste nulevende musikere.


1. ‘The Father of Disco’

Moroder er ofte blevet kaldt ‘The Father of Disco’, og det kan jo egentlig synes sært. Moroder rørte ikke genren, før han skrev Donna Summer-albummet ‘Love to Love You Baby’ fra 1975, og på det tidspunkt havde verden allerede mødt store discohits som ‘Kung Fu Fighting’ af Carl Douglas, ‘Lady Marmalade’ af Labelle og Gloria Gaynors cover af Jackson 5-sangen ‘Never Can Say Goodbye’.

Men trods dette, er Moroders titel som ‘The Father of Disco’ yderst velfortjent. For titelnummeret på ‘Love to Love You Baby’-albummet ender med at blive lidt af et vendepunkt for genren. Hvor sange som netop ‘Kung Fu Fighting’ havde placeret disco som en fjollet genre uden den store dybde, viste Summer, Moroder og producerkumpanen Pete Bellotte med ‘Love to Love You Baby’, at disco kunne være vovet, grænsesøgende, sensuel og moden – uden at den mistede den mindste smule dansevenligt groove.

Ikke mindst er nummeret 17 minutter langt! Det bevæger sig i flere faser og har blandt andet en futuristisk synthsolo, der ville varsle om, hvor Moroder senere ville bevæge sig hen. Hans soloalbum blev efter dette nummer konsekvent mere disco-prægede, og både solo og med Donna Summer blev de elektroniske elementer stærkere og stærkere. Det kulminerede blandt andet i det stærke soloalbum ‘From Here to Eternity’ i 1977 og det mesterlige Donna Summer-hit ‘I Feel Love’ fra samme år.

Sponsoreret indhold
Hvordan blev »a fat boy from nowhere« en superstjerne?
Kom tæt på en af musikhistoriens største legender i det storslåede drama om Elton John. Læs fem gode grunde til at se ‘Rocketman’ her.
UIP


2. Bannerføreren for elektronisk musik på dansegulvet

Hvor både vokalmelodi og lyrik var simpel på ‘Love to Love You Baby’, var Donna Summer stadig utvivlsomt hovedpersonen. På ‘I Feel Love’ er det blevet endnu mere ekstremt. Hun gentager de samme små fraser igen og igen i otte minutter – det vil sige, når der da ikke er lange sekvenser helt uden vokal. I modsætning til ‘Love to Love You Baby’ har vi heller ikke at gøre med soli: Vi har i stedet at gøre med perioder, hvor de tætpakkede lag af synths fortsætter groovet, men hvor der lige bliver drejet lidt ved det, så man kan nyde det fra en ny vinkel. Moroder er denne gang heller ikke blot sangskriver; han har indtaget producerstolen.

Nu til dags kan man nærmest ikke kalde noget for elektronisk musik, uden at folk forventer, at der er et pulserende beat, man kan danse til. Men elektronisk musik eksisterede i årtier, inden folk som Giorgio indså, hvor godt det fungerede på dansegulvet. At ‘I Feel Love’ dertil stadig lyder fremragende i dag, over 40 år efter den oprindelige udgivelse, siger noget om, hvor god en håndværker, Moroder har været.

Vil man tjekke mere elektronisk Moroder, er ‘E=MC²’ fra 1979 et oplagt album at kaste sig over. En anden fuldkommen forrygende elektronisk komposition fra Moroder er den 13 minutter lange instrumentale sang ‘Chase’, som han leverede til Alan Parker-filmen ‘Midnight Express’ i 1978. ‘Midnight Express’-underlægningen vandt ham en Oscar. Det var det første filmsoundtrack, han stod for, men det ville på ingen måde blive det sidste.


3. Soundtrackets maestro

Moroder er en af relativt få filmkomponister, der både mestrer underlægningsmusik og popsange – Ludwig Göransson ville være et andet eksempel, og med lidt god vilje kunne man nævne Danny Elfman, omend vi skal et par årtier tilbage for at finde hans seneste popnummer. Men Moroder er ikke bare en god popmusiker, han opdagede i 80’erne, at han var ualmindeligt god til at skrive og producere gigantiske soundtrackhits.

Kenny Loggins’ ‘Danger Zone’ og Berlins ‘Take My Breath Away’ fra ‘Top Gun’, Blondies ‘Call Me’ fra ‘American Gigolo’, Irene Caras ‘Flashdance… What a Feeling’, Paul Engemanns ‘Scarface (Push it to the Limit)’, Limahls ‘The NeverEnding Story’ – ja, selv David Bowie lod Moroder producere og komponere, da han skulle synge titelnummeret til Paul Schrader-filmen ‘Cat People’. I samtlige af disse tilfælde stod han desuden ikke blot for det store hit, men også for resten af filmens musik.

Det er også værd at nævne, at 80’erne var æraen for de store soundtrackhits. Jovist, de har fandtes lige så længe, der har været lydfilm, men efter 1977-klassikeren ‘Saturday Night Fever’ blev soundtracksingler en essentiel del af, hvordan man markedsførte en blockbuster, og Moroder ramte plet gang på gang.

I 1984 udgav han sit nok mest ambitiøse soundtrackprojekt: ‘Giorgio Moroder Presents Metropolis’. Han leverede simpelthen et futuristisk popsoundtrack til en restaureret udgave af Fritz Langs klassiske stumfilm ‘Metropolis’, og på gæstelisten var kunstnere som Freddie Mercury og Bonnie Tyler. Jovist: Det blev sablet ned af både anmeldere og Fritz Lang-fans, men det siger noget om hans kunnen, at han i det hele taget fik muligheden.


4. Det evigt aktuelle ikon

Moroder har redefineret, hvad vi tænker på, når vi tænker på disco, elektronisk musik og soundtrackhits. Så et eller andet sted vil der nok uanset hvad gå virkelig længe, før hans indflydelse ikke kan mærkes.

Alligevel kan det ikke benægtes, at der har været en vis Moroder-renæssance de seneste år. Ikke mindst grundet hans optræden på Daft Punks ‘Giorgio By Moroder’ i 2013, men også med 2015-albummet ‘Déjà-vu’. Albummet fik ganske vist ikke den varmeste modtagelse i verden, men i min optik fungerer det faktisk ret godt til at bygge bro mellem ham og en ny popgeneration. Når hans elektroniske popbeats besøges af Sia, Foxes og Charli XCX, giver det mening. Og det gør det kun fordi, Moroder har efterladt så markante spor, som han har.

Så det er faktisk ret godt timet, at han i år drager på sin største turné nogensinde, der endda vil få ham to gange forbi Danmark. Publikum er uden tvivl ellevilde: Store Vega den 24. maj er udsolgt. Og mon ikke, at discomusikkens fader vil få et fint fremmøde på Tinderbox, selv om han er samtidig med selveste Neil Young?

Læs også: Legenden Giorgio Moroder giver sin første danske koncert nogensinde