NorthSide vil stoppe snak under koncerter – uddeler hold kæft-bolsjer til publikum

NorthSide vil stoppe snak under koncerter – uddeler hold kæft-bolsjer til publikum
Publikum til Diplo på Northside 2018. (Foto: Sophus Wolf/Soundvenue)

Det er festivalsæson, og en debat, der har taget til de seneste år, er den omkring publikumssnak under koncerterne. For er det ikke blevet værre med årene? Eller hvad? Og kan arrangørerne gøre noget ved det? NorthSide gør i år forsøget.

I en ny kampagne kaldet ‘Just Listen’ vil NorthSide opfordre årets festivalgængere til at snakke mindre og lytte mere til musikken. Budskabet vil blive kommunikeret på de sociale medier inden festivalen, men også under koncerterne på scener og storskærme.

»Jeg ved ikke, hvorfor vi sagtens kan finde ud af at være stille i biografen og i teatret, men til koncerter er det blevet okay med en masse sniksnak? Det vil vi gerne bevæge os væk fra ud af respekt for hinanden og for musikerne på scenen, der også påvirkes af snak ude blandt publikum«, siger talsmand for NorthSide, John Fogde, i en pressemeddelelse.

Kampagnen er lavet i samarbejde med Hi-Fi Klubben, som simpelthen vil uddele økologiske ‘voice cancellation’-bolsjer under koncerterne som en glimt i øjet-agtig måde til at få folk til at snakke lidt mindre. Med andre ord: Der er gratis hold kæft-bolsjer.

John Fogde understreger, at kampagnen blot er en opfordring: »Vi løfter ikke pegefingeren. Der skal være masser af plads til at hygge og snakke på en festival. Men når man stiller sig blandt andre musikelskere til en koncert, opfordrer vi til, at man tager et aktivt valg om at give koncerten sin fulde opmærksomhed og lytte efter. Både for egen og andres skyld«.

Læs også: First Aid Kit aflyser NorthSide-besøg – afløser er klar

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af