Oplev musikken fra ‘Game of Thrones’ live i København – spillet af symfoniorkester

Oplev musikken fra ‘Game of Thrones’ live i København – spillet af symfoniorkester
Kit Harington i 'Game of Thrones'.

Fra den ikoniske titelmelodi til det snigende klavernummer ‘Light of the Seven’, der lægger lyd til Cerseis leg med wildfire i King’s Landing. Musikken spiller en monumental rolle i ‘Game of Thrones’, og nu kan du opleve den live i København spillet af et symfoniorkester.

‘Game of Thrones’-koncerten finder sted i DR Koncertsalen 19. februar, og det er det 100 mand store ensemble London Festival Symphonics, som kommer til at folde den dramatiske musik ud live anført af dirigenten Stephen Ellery.

Symfoniorkesteret og koret bliver ledsaget af et lysshow og billeder fra filmen, så man for alvor kan lade sig suge ind i Westeros’ musikalske landskab, mens man synker ned i de bløde sæder.

Koncerten varer to en halv time, og hele setlisten er tilgængelig på Koncerthusets website.

Musikken til ‘Game of Thrones’ er kreeret af komponisten Ramin Djawadi, som faktisk også turnerer med sin egen soundtrack-koncert, hvor musikken fra HBO-serien bliver foldet ud med visuals, scenedesign og selvfølgelig symfoniorkester. ‘Game of Thrones Live Concert Experience’ har netop annonceret en række datoer i efteråret, men indtil videre drejer det sig udelukkende om USA. Det bliver tredje gang, Djawadi tager musikken fra Westeros med på turné.

London Festival Symphonics (UK)
19. februar
DR Koncerthuset, Koncertsalen
Billetpris: 545-615 kr.

Læs også: Slaget mellem Daenerys og Cersei skal stå – se traileren til ‘Game of Thrones’ afsnit 5

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold