Tyler, the Creators musikvideo til ‘Earfquake’ er virkelig mærkelig

»Jeg kan forstå, at du er en performer? Hvad er det helt præcis, du laver?«

»Ja«.

Sådan lyder udvekslingen mellem en overentusiastisk talkshowvært (Tracee Ellis Ross) og Tyler, the Creator, der er aftenens live act iført babyblåt jakkesæt, lyshåret pagehårsparyk og rektangulære solbriller.

Vi er i musikvideoen til ‘Earfquake’. Og efter den usammenhængende intro optræder Tyler så med nummeret, hvorefter der langsomt begynder at gå ild i tv-studiet til talkshowværtens store skræk, da hun er allergisk over for røg.

Playboi Carti, der har et gæstevers, er brandmand.

Den nye musikvideos old school talkshow-æstetik og underholdende absurditet kommer ikke som nogen overraskelse for dem, der har fulgt med i optakten til udgivelsen af rapperens nye album ‘Igor’. ‘Earfquake’ er første musikvideo fra pladen, der udkom i fredags, men mon ikke der er flere på vej i samme stil som denne.

Læs også: Tyler, the Creator inkarnerer hiphoppens nye tolerance – så har vi tilgivet fortidens homofobi?

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold