Tyra Banks’ legendariske ‘Top Model’-rant er blevet til et house-track

Tyra Banks’ legendariske ‘Top Model’-rant er blevet til et house-track
Tyra Banks.
Foto: Laura Cavanaugh/Getty Images

»I was rooting for you! We were all rooting for you! How dare you!«.

Tyra Banks’ legendariske rant i ‘America’s Next Top Model’ er et af de øjeblikke, der har skrevet sig ind i reality-tv-historien. Hvis du ikke husker det, var det altså i det herrens år 2005, at Banks gik bananas på en af modeldeltagerne, som ifølge værten og dommeren ikke tog konkurrencen seriøst.

Nu er skideballen så blevet omdannet til et house-track! Internettet er et fantastisk sted. Men det er nu ikke hvem som helst, der har taget Tyra Banks under kærlighed behandling. Det er nemlig popstortalentet King Princess, som har uploadet tracket ‘We Were All Rooting For You, Sis (how dare you)’ til sin Soundcloud. Nummeret er bare to minutter langt, men det rykker altså meget godt, så snart bassen ruller.

Vi kårede sidste år King Princess til en artist, man skal holde øje med, og hendes uimodståelige popsingle ‘1950’ var at finde på vores liste over de bedste sange i 2018.

Læs også: Tyra Banks’ Swimsuit Issue-forside er den perfekte opfølger på Helena Christensen-gate