Ude nu: Her er ugens fem vigtigste nye album

Hver fredag guider vi til de mest spændende udgivelser fra musikkens verden – denne uge med blandt andet Rhye, Jamila Woods og Mac DeMarco.
Ude nu: Her er ugens fem vigtigste nye album
Rhye. (Foto: Genevieve Medow Jenkins)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Jamila Woods ’Legacy! Legacy!’

Den politiske r’n’b-sanger fra Chicago er klar med sit andet udspil, og hvert track på albummet er navngivet efter en person, der har inspireret hende. Det har for eksempel givet os singler som ’Eartha’ (efter Eartha Kitt) og Zora (efter Zora Neale Hurston).

Oplev Woods stærke protest-r’n’b live, når hun giver en Soundvenue Session-koncert på Hotel Cecil 31. oktober.

Hør albummet via Spotify HER og Apple Music HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Mac DeMarco ’Here Comes the Cowboy’

Man ved som regel, hvad man får med den canadiske gavtyv Mac DeMarco. De to tracks, vi indtil nu har hørt fra ’Here Comes the Cowboy’, tegner da også et billede af, at den musikalske formular ikke har ændret sig dramatisk siden hans solide ’This Old Dog’ fra 2017.

Læs vores anmeldelse af albummet HER.

Hør albummet via Spotify HER og Apple Music HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Uffe Lorenzen ’Triprapport’

Uffe Lorenzen er bedst kendt som frontmand for Spids Nøgenhat og Baby Woodrose, men for to år siden beviste han sit værd som soloartist med albummet ’Galmandsværk’. Efterfølgeren ’Triprapport’ antyder med både titel og albumcover, at det bliver endnu en psykedelisk omgang.

Læs vores anmeldelse af albummet HER.

Hør albummet via Spotify HER og Apple Music HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Holly Herndon ’Proto’

Vi skal fire år tilbage for at finde den eksperimenterende laptopmusikers seneste udgivelse ’Platform’, som blandt andet indeholdt et ASMR-udløsende track. Herndon holder det udfordrende med ’Proto’, der angiveligt er skabt i samarbejde med en kunstig intelligens kaldet Spawn.

Hør albummet via Spotify HER og Apple Music HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Rhye ’Spirit’

Den velsyngende canadier Mike Milosh vender tilbage to år efter det overbevisende ’Blood’. Denne gang er det dog ikke den rigt ornamenterede soul, der danner musikalsk underlægning, da ‘Spirit’ er et klaverprojekt. Det afdæmpede og intime er dog som altid i fokus, når snakken falder på Rhye.

Hør albummet via Spotify HER og Apple Music HER.

Denne uge er fyldt med nye udgivelser – tjek også dem her:
Bob Hund ‘0-100’
Charly Bliss ‘Young Enough’
Ciara ‘Beauty Marks’
Hælos ‘Any Random Kindness’
Logic ‘Confessions of a Dangerous Mind’
Papir ‘VI’
Pede B ‘Lilla Lounge’
Tim Hecker ‘Anoyo’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af