Bag om ‘Paris’: Lord Siva og Vera forklarer kæmpehittet i ny video

En pludseligt engelsksyngende Lord Siva i forening med produceren Vera ramte noget rigtig godt med storhittet ‘Paris’, der udkom i februar og siden har streamet næsten ni millioner gange på Spotify alene. Nu har makkerparret udsendt en video, hvor de går bag om tracket og den kreative proces.

‘Paris’ er første stærke forsmag fra samarbejdet mellem sanger Lord Siva og Vera, alias William Asingh, der også har produceret for blandt andre Mø og Liss. Et samarbejde, som de to ikke helt vil betegne som et decideret band eller en duo:

»Vi besluttede, det skulle være en fælles udgivelse, fordi jeg synes, det ville have været mærkeligt, hvis det var mig, der skulle udgive det. Det der hedder ‘Lord Siva & Vera’, det er også bare et samarbejde. Det er en slags duo, men samtidig er vi også bare sådan…« lyder det fra Lord Siva, inden Vera afslutter: »…to artister, der mødes«.

Videoen er skudt i samme studie, som nummeret er kreeret i, og som også danner setting for musikvideoen. Det giver selvfølgelig anledning til, at de to sætter sig ved computeren og gennemgår nogle af de enkelte dele af tracket samt indspilningsprocessen, som Vera beskriver som omvendt af, hvad man normalt gør.

Læs også: Lord Siva synger på engelsk i nyt projekt med Vera – hør førstesinglen ‘Paris’

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold