Højdepunkter: 11 magiske NorthSide-øjeblikke, vi ikke glemmer foreløbigt

Højdepunkter: 11 magiske NorthSide-øjeblikke, vi ikke glemmer foreløbigt
Niels Brandt på en kran.
Foto: Mathias Bak Larsen
NorthSide anno 2019 er slut, og tilbage står nu blot minderne og en cementering af, at det danske sommervejr er noget af det mest skizofrene, der findes. Soundvenues hold af anmeldere og redaktører har her samlet 11 store og små musikøjeblikke, som vi for altid vil huske årets festival for.

1. Niels Brandt steg til himmels

The Minds of 99 har gang på gang bevist, de er et fuldkommen suverænt liveband, der uden sidestykke forstår at samle folk. Lørdag aften på NorthSide indledte gruppen et brag af en koncert på en hidtil uset facon: Niels Brandt steg simpelthen til himmels i en kran over NorthSide, mens han med lyserøde skyer som bagtæppe sang den både rørende simple, men samtidig storslåede vuggevise ’Solkongen’.

Et træk, der på en måde var alt for meget, men som alligevel lod gåsehuden pible frem, fordi selve det at kalde sig en solkonge er at male så overdrevet og overmodigt et selvbillede. Og er der nogen, der kan bære det, er det Niels Brandt, der efter det højtidelige startskud kom ned på jorden igen og samlede masserne til en rørende folkefest.

Publikum til Foals. (Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)

2. Moshpits allerede fra førstedagen

Vi havde nok forventet, at publikum ville gå amok senere på weekenden, når mere hårdkogte navne som Idles, Major Lazer og Migos skulle tænde for festen (og det skete også, bevares) – men allerede på festivalens førstedag var der godt med smadder blandt publikum på den ellers på overfladen så pæne festival. Og så endda en torsdag.

Kaytranada fik skabt jazzede neosoul-moshpits med ‘Lite Spots’ og ‘Glowed Up’, der lige blev gjort en tand mere pumpede i lyden. Mike Skinner fra The Streets fik de to sider af publikum til at konkurrere om, hvem der kunne moshe vildest – moshpits, han desuden selv begav sig ud i. Selv de kære indierockere fra Foals fik rigtig godt gang i et rowdy publikum, der var så energisk, at de i farten kom til at tabe forsanger Yannis Philippakis, mens han crowdsurfede.

Og det var altså bare publikum til neosoul, britisk 00’er-rap og indierock!

Tame Impala på NorthSide. (Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)

3. Tame Impalas modige, mesterlige startskud

Der er noget modigt over at vælge at starte et show med diskografiens længste, mest snørklede og overvældende nummer. Ikke desto mindre var det det, Tame Impala gjorde (og så godt som konsekvent har gjort, siden ’Currents’ landede i 2015), da de spillede deres koncert i gang torsdag aften på Green Stage med mesterstykket ’Let It Happen’. Et nummer, der kræver sit publikums fulde opmærksomhed – og som blev udført med så uhørt en professionalisme, at den fik det tifold tilbage.

Men det er ikke kun et modigt valg af åbningsnummer – det er også overmåde velvalgt. ’Let It Happen’ er lyden af forventning, som forplanter sig i hele kroppen. Såvel lyrisk som instrumentalt. Et pletskud af en start på en koncert-spændingskurve. Standarden blev sat med manér – og bibeholdt til sidste ekstranummer.

Læs vores anmeldelse af koncerten HER.

Jada. (Foto: Thorsten Iversen)

4. Viftehav til Jada

Der er altid en særlig stemning til Jadas koncerter. Det lyder måske lidt klichéagtigt, men der simpelthen så meget kærlighed i luften – både fra scenen, men især også fra publikum, der alle sammen lader til at heppe ubetinget på Jada og hendes band.

Til koncerten fredag eftermiddag var publikum blevet udstyret med blå Jada-vifter inden koncertens begyndelse, og flere gange i løbet af koncerten løftede publikum dem og skabte et blafrende viftehav. Man skal virkelig ikke undervurdere effekten af, når mange mennesker gør det samme på samme tid, og selv Jada blev overvældet af det flotte syn. Kærligheden toppede, og det var næsten umuligt ikke at fælde en lille tåre.

Idles på NorthSide. (Foto: Mathias Bak Larsen)

5. Mark Bowen fra Idles i underhylere

Der var spræl i samtlige Idles-medlemmer til deres koncert, men især leadguitarist og korsanger Mark Bowen stak ud. Fra start til slut var han klædt udelukkende i sko, tennissokker og blå Calvin Klein-underbukser, og han fyrede konstant gakkede, uforventede dansemoves af – for selv om Idles udadtil laver hårdfør punkmusik, er de en gruppe regulære humørspredere, der er fulde af kærlighed og selvironi.

Halvnøgne Bowen var også ude hos publikum et par gange, og her udstrålede han også et uudtømmeligt energilager. Han lod folk på første række slå sig løs på hans strenge, og under ‘Love Song’ begyndte han at synge ‘All I Want for Christmas Is You’ henover den grovkornede punkriffing – til allersidst brugte han endda sin guitarrem (med guitar!) som sjippetov.

Gnags på NorthSide. (Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)

6. ’Mr. Swing King’

Åh, Peter A.G. Den mand fortjener næsten et højdepunkt for sig, når han for alvor giver sig hen til musikken på scenen. Med vilde dansetrin og ditto grimasser og en fuldkommen ukuelig, ægte kærlighed til tonerne, til publikum og til sådan cirka hele verden.

’Mr. Swing King’ inkorporerer essensen af A.G., når han er allerbedst: En ustyrlig, utæmmet vildmand af en musiker. Det var med dette nummer, den godt nok lidt middelmådige Gnags-koncert peakede. Men når den peakede, så peakede den. Alle sang og dansede med, uagtet om ’karusselkongen’ så var eneste ord, man kendte, og charmebarometeret nåede sit klimaks for de gæve aarhusianere – med god smæk på sax’en og den genialt corny guitarsolo. Mine damer og herrer: Gnags!

Læs vores anmeldelse af koncerten HER.

Mark Ronson på NorthSide. (Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)

7. Mark Ronsons ‘Humble’ x ‘Elephant’ x ‘Black Skinhead’

Mark Ronson fyrede ikke kun sine egne hits af til sin dj-koncert, eller hvad man nu lige skal kalde det – blandt andet spillede han også Kendrick Lamars gigahit ‘Humble’. Han sluttede denne sang af med at spille introen igen, denne gang på loop: »Nobody pray for me« igen og igen. Guitaren fra denne intro blev på problemfri vis forvandlet til guitaren fra Tame Impala-sangen ‘Elephant’.

Som om dette ikke var nok, viste han, at det hårde, pulserende riff fra ‘Elephant’ fungerede perfekt som instrumentation for Kanye Wests ‘Black Skinhead’. Ronsons svimlende mashup gik frem og tilbage mellem Kevin Parkers og Kanye Wests vokal, mens det ustandselige riff marcherede ufortrødent fremad. Der var mange mashups i løbet af koncerten, nogle mere vellykkede end andre, men dette var det mest overvældende.

Læs vores anmeldelse af koncerten HER.

New Order på NorthSide. (Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)

8. New Orders hitparade sluttede med to udødelige klassikere

Synthpop-pionererne fra Manchester kørte det tunge skyts i stilling og leverede en veritabel hitparade, som skabte en kontinuerlig euforisk feststemning foran Blue Stage fredag aften. En fortryllende koncert, der viste hvordan kvalitet ikke har nogen udløbsdato og nogle sange ganske enkelt bare er uopslidelige.

Taktfast klappede Bernard Sumner flere gange publikum i gang, men vi var allerede helt og aldeles med på løjerne. Højdepunkterne var talrige, men særligt ‘Blue Monday’ og den udødelige Joy Division-klassiker ‘Love Will Tear Us Apart’ mod slutningen funklede som mørke diamanter i skumringen over Ådalen.

Læs vores anmeldelse af koncerten HER.

L.O.C. på NorthSide. (Foto: Thorsten Iversen)

9. L.O.C. viste sig som NorthSides sande hjemstavnsprins

Efter Gnags’ knebne hjemmebanesejr føltes det forløsende at opleve et andet af Aarhus’ bredt favnende musikalske bysbørn levere den lokalpatriotiske og samlende folkefest. En determineret Liam O’Connor indtog Blue Stage med intenst fokus og et energisk hiphopset, der fik publikum i omdrejninger. Fællessangen gjaldede, og højdepunktet indfandt sig, da L.O.C. fik assistance af sin gamle homie Marwan på ‘Regel Nr. 1’ og ‘Århus V Veteran’, som løftede koncerten op i de højere luftlag.

Kaytranada på NorthSide. (Foto: Lydlös)

10. Kaytranadas sublime samspil med publikum

Et ganske stort publikum var mødt op til Kaytranada på Red Stage, og de forstod virkelig at interagere med ham – og han interagerede tilbage. Da folk begyndte at råbe »heeeey! hooooe!«, ændrede han beatet, så det cuttede, når folk råbte, og da en gruppe begyndte at synge omkvædet fra ‘All Night’, gav han dem lige præcis det, de ønskede.

Han sagde ikke særlig meget, men stort set alene gennem sine evner bag dj-pulten fik han gjort det umådeligt klart, at han forstod sit publikum. Det var som om, publikum selv var med til at forme koncerten.

Læs vores anmeldelse af koncerten HER.

Bon Iver på NorthSide. (Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)

11. Justin Vernon gav hele Ådalen en klump i halsen med ‘Woods’

Da Bon Ivers setliste var nået til ‘Woods’, havde samtlige medlemmer forladt scenen undtagen gruppens mastermind, Justin Vernon. Alene med en vocoder opførte han dette skrøbelige, dybtfølte nummer. Som vocoderen forvrængte hans stemme, blev man fuldkommen fortabt i hans skønne vokal.

Til trods for, at sangen nok især bliver associeret med Kanye Wests sample i ‘Lost in the World’, savnede man slet ikke et hiphopbeat. Et ualmindeligt respektfuldt publikum søbede i stedet den hjerteskærende vokal i sig, og selv i nummerets mange helt tavse passager, var der en gribende ro over hele koncertområdet. Publikum viste respekt og lyttede – og fik med stor sandsynlighed en klump i halsen.

Læs vores anmeldelse af koncerten HER.

Oversigt: Alle vores anmeldelser fra NorthSide 2019

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold