Hør Beyoncé og Donald Glover synge ‘Can You Feel the Love Tonight?’ i ny ‘Løvernes konge’-teaser

Hør Beyoncé og Donald Glover synge ‘Can You Feel the Love Tonight?’ i ny ‘Løvernes konge’-teaser
Beyoncé på Coachella 2018. (Foto: Kevin Winter/Getty Images)

Den store bølge af Disneys live action-remakes er i fuld gang, og snart er det tid til at genopleve ‘Løvernes konge’ i en 2019-version. Beyoncé lægger stemme til Nala og har selvfølgelig også bidraget til filmens soundtrack, hvilket der nu er kommet en konkret smagsprøve på.

Disney har nemlig udsendt en kort tv-reklame i USA, som efterfølgende er blevet delt på Youtube, og her får vi for første gang lov til at høre den nye version af den ikoniske ‘Can You Feel the Love Tonight?’ med Beyoncé og Donald Glover (der spiller Simba) i smuk duet.

Der er blevet udsendt adskillige teasere op til premieren på ‘Løvernes konge’, og lidt tidligere på måneden fik vi en smagsprøve på Beyoncé i rollen som løvinden Nala, der forsøger at lokke Simba hjem for at blive konge af savannen.

‘Løvernes konge’ har premiere i de danske biografer 17. juli.

Læs kommentar: Jeg er en sucker for Disneys live-action-film, men hvad skal vi med dem?

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af