Lana Del Rey fik Tinderbox til at føles som en sommernat i Los Angeles
Lana Del Rey kunne på papiret virke som en lidt atypisk booking til torsdagens Tinderbox-program. Hun fik selskab af store EDM-navne, latin-stjernen J Balvin og teenageidolet Billie Eilish i spilleplanen, og jeg frygtede en lille smule, at hendes melodramatiske, bedrøvede repertoire ville få en lidt hård medfart.
Men hvad der kunne have gået hen og blevet en lidt for afdæmpet affære endte med at blive den perfekte solnedgangskoncert, der indhyllede Tinderbox i den romantiske døs, som Lana Del Rey er absolut leveringsdygtig i. Med en orangeblå himmel over pladsen, det store Hollywood-agtige Tinderbox-skilt og et pariserhjul i baggrunden var det nærmest som om, man befandt sig i Californien og ikke på Fyn.
Scenen var udstyret med store palmer, et guldflygel og lyserøde møbler – heriblandt en stor blomsterbesat gynge, som Del Rey indtog under gennembrudshittet ‘Video Games’. Hele setuppet udstrålede tilpas meget glamour, og med dansende korsangere og hovedpersonen iført en hvid drøm af en sommerkjole, var den lidt forfaldne americana-drøm komplet.
Hendes stemme klingede bedrøvet men stærkt på både gamle klassikere som ‘Born To Die’, ‘Summertime Sadness’ og ‘Pretty When I Cry’, men også på nyere sange som ‘Mariners Apartment Complex’. Selv om Del Reys attitude og image normalt godt kan virke en smule afmålt, var hun nærværende og søgte ofte kontakt med det tydeligt rørte publikum.
Det virkede som om, der herskede en ret intim stemning oppe forrest foran scenen, hvor de mest hardcore fans befandt sig, og flere gange så man tårevædede publikummer på storskærmene. Man skulle dog ikke bevæge sig vildt langt væk fra scenen, for at stemningen blev mere afslappet, og da Del Rey opfordrede til fællessang på ‘Summertime Sadness’, var det tydeligt, at de dedikerede fans var i undertal og blev en smule udfordret af et hyggesnakkende, halvberuset publikum.
Lana Del Rey sluttede koncerten af med det vanvittigt flotte nummer ‘Venice Bitch’ fra hendes kommende album ‘Norman Fucking Rockwell’, mens hun søsatte en længere fotosession og autografskrivning med sine fans foran scenen. Der var noget hult og intimt over det på samme tid, og det indkapsler måske Lana Del Rey ganske godt – hendes univers er en glitrende, glamourøs overflade med stærke, smertefulde følelser nedenunder.
Kort sagt:
Lana Del Rey var nærværende og demonstrerede en stærk vokal, mens scenesetuppet fuldendte hendes glamourøse, melodramatiske univers.
Læs anmeldelse: Diplo på Tinderbox
Læs anmeldelse: Billie Eilish på Tinderbox