The Raconteurs’ magtdemonstration vil gå over i Heartland-historien

The Raconteurs’ magtdemonstration vil gå over i Heartland-historien
The Raconteurs på Heartland Festival.
Foto: Jonatan Nothlev
The Raconteurs’ magtdemonstration vil gå over i Heartland-historien
6 6
The Raconteurs

Koncert, Heartland Festival

Jeg har været på Heartland hvert år, siden festivalen blev grundlagt, og jeg har aldrig oplevet en indpisker af den statur, som Jack White var, da The Raconteurs indtog Greenfield-scenen som hovednavn sent lørdag aften.

Fra det øjeblik, kvartetten fra Detroit gik på, drønede han helt frem til scenekanten med opildnende fagter så insisterende, at man ikke kunne andet end at mærke et øjeblikkeligt energiboost forplante sig i sjæl og legeme. ‘Consoler of the Lonely’ og ‘Levels’ blev fyret af med en styrke, determination og overbevisning, så man vidste, at man havde en stor koncertoplevelse i udsigt.

Omend White bestemt er bevidst om sin status i nyere tids rockhistorie, er The Raconteurs et kollektivt ensemble, hvorfor han da også trådte klædeligt tilbage og overlod rampelyset til Brendan Benson. Dynamikken mellem de to frontfigurer gav musikken en strålende afveksling.

Benson tog sig af settets mere kontemplative stunder, så ‘Old Enough’ og ‘You Don’t Understand Me’ komplementerede mere kraftfulde udladninger som ‘Broken Boy Soldier’, hvor White sang gennem en skrattende radiomikrofon fra 40’erne (man er vel ikke rockarkæolog for ingenting). Sjældent har fortid og nutid smeltet så solidt og selvfølgeligt sammen.

Samarbejdet mellem Benson og White tog sig ligeledes formidabelt ud i ‘Steady As She Goes’, som i en forrygende leg med signaturriffet effektivt lukkede denne magtdemonstration af en koncert. På den måde arbejdede settet – som i en bevidst strategi – på at skabe den ideelle balance og det optimale output.

Et nyt album (‘Help Us Stranger’) lander om nogle uger, og The Raconteurs serverede også smagsprøver herfra. Selv om materialet troligt (og forventeligt) følger if it ain’t broken, don’t fix it-devisen, besad et par af sangene alligevel en mere konsekvent vekselvirkning i quiet-loud-dualiteten.

Med et gavmildt sæt på 18 numre udfyldte The Raconteurs hele deres givne spilletid på 90 minutter, og det var ikke et sekund for meget.


Kort sagt:
Med svimlende energiudladning og en formidabel balance i virkemidlerne leverede The Raconteurs en overlegen magtdemonstration, der står som et af de helt store Heartland-øjeblikke i festivalens historie.

Læs anmeldelse: Danny Brown på Heartland Festival

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold