1. Florist ‘Time Is a Dark Feeling’
Den amerikanske singer/songwriter Florist charmerede sig direkte ind i vores hjerter med denne søde, vemodige folksang. Den er spinkel og nervøs, men med en tænksomhed, der emmer igennem hele nummeret. Sangen stammer fra Florists kommende album, ‘Emily Alone’, der lander 26. juli.
2. Tessa ‘Snakker for meget’
Det er sjældent, at et nyt dansk rapnavn får så meget hype på så kort tid, som Tessa har fået de seneste uger. Og når man hører den stilbevidste levering på hendes debutsingle, ‘Snakker for meget’, giver hypen skam god mening. Dertil er hendes lyrik så grovkornet og lummer, at selv Suspekt muligvis ville rødme (Orgi-E er selvsagt fan).
3. Baby In Vain ‘Everything’
På onsdag kan man opleve Baby In Vain give Roskilde-koncert i fællesskab med en gruppe moderne dansere fra Det Kongelige Teater. I forlængelse af dette samarbejde har bandet skrevet sangen ‘Everything’, der viser det danske rockband iklæde sig en noget mere positiv stemning, end man er vant til – dog stadig med den dejligt skramlede garagelyd, de er elsket for.
4. Thom Yorke ‘Not the News’
Thom Yorke fra Radiohead har netop udgivet et fremragende soloalbum i form af ‘Anima’. Et højdepunkt derfra er den dystopiske, pulserende ‘Not the News’, der borer sig ind under huden gennem en ængstelig vokal leveret over et diskant loop, der kun bliver mere frygtindgydende for hver takt, der går.
5. Mark Ronson feat. Angel Olsen ‘True Blue’
Angel Olsen og Mark Ronson er ikke den kombination, der virker mest oplagt. Men Ronson er altså også ofte bedst, når han blander ting, man ikke forventede ville fungere sammen. Og en skramlet indie-darling, der synger sjælen ud over et discobeat, er netop sådan en kombination. Den er ret opsummerende for alt det, der i det hele taget gør Ronsons nye album, ‘Late Night Feelings’, så fremragende.
6. Lucy Dacus ‘Forever Half Mast’
Lucy Dacus markerer dette år en række højtider med sange. Til mors dag fik vi ‘My Mother and I’, i forbindelse med valentinsdag udgav hun et cover af ‘La Vie En Rose’, og nu hvor USA’s uafhængighedsdag er lige om hjørnet, deler hun sine følelser om sit hjemland med ‘Forever Half Mast’. Med linjer som »Yes, you’re evil, but you’re not that bad«, møder vi en Dacus, der har svært ved at holde af USA grundet alle de forfærdelige ting, der er foregået i nationens navn – men hvor hun selvsagt alligevel føler tilknytning til stedet, hun kommer fra.
7. Baby Bino, Michael Williams, ATL Pete, Chanelbigs & Lille Høg ‘Lil Ting’
Tre af landets lovende unge rappere – Baby Bino, ATL Pete og Michael Williams – har slået sig sammen med de fremragende producere Chanelbigs og Lille Høg til ‘Lil Ting’, der på én gang er et booty-anthem og et kæphøjt posse cut – altså en slags dansk pendant til ASAP Rockys ‘Fucking Problems’. Og ligesom med Rockys sang får vi vidt forskellige stilarter fra de forskellige rappere, smukt bundet sammen af et omkvæd, der ikke forlader dit hoved lige med det samme.
8. Hans Philip ‘Hvorfor?’
Da Hans Philip spillede sin første solokoncert nogensinde, spillede han to nye numre: ‘Tiden Læger Alle SÅr’ og ‘Hvorfor?’. Nu er begge numre officielt udgivet, og især ‘Hvorfor?’ er en dybt charmerende post-breakup-sang, der handler om stadig at være smaskforelsket i sin eks. Den bliver serveret over sitrende synths og blide strygere, og dertil er Hans Philips længselsfulde vokal ganske fortryllende.
9. J Balvin & Bad Bunny ‘Qué Pretendes’
J Balvin har netop spillet sin første koncert på dansk jord, og til den havde han medbragt en danser klædt ud som en Bad Bunny-bubblehead. Vil man hellere have the real deal, skal man dog ikke lede længe. De to latin trap-fænomener har netop udgivet fællesalbummet ‘Oasis’, og med denne følger en video til ‘Que Pretendes’. De brandvarme rytmer er til at falde i svimer over, og med den cool sommerstemning egner sangen sig perfekt til at blive spillet på dit Roskilde-anlæg den kommende uge. Hellere den end ‘Vafler’ i hvert fald…
10. Clairo ‘Closer to You’
Denne flotte, svævende synthballade stammer fra Clairos kommende debutalbum, ‘Immunity’, der bliver udgivet 2. august. Clairos vokal er svøbt ind i tyk autotune, og det gør, at sangen kryber sig ind i lytterens bevidsthed. Hun længes efter tryghed – og instrumentationen er samtidig så ubekvem. Dikotomien er øjeblikkeligt gribende.