Ariana Grande undskylder for joke om myrdet pige

Ariana Grande undskylder for joke om myrdet pige
Ariana Grande. (Foto: Facebook / Ariana Grande)

Ariana Grande har været i modvind over de sidste par dage, efter hun kom med en upassende kommentar om den myrdede seksårige pige JonBenét Ramsey. Og det har nu fået popstjernen til at udsende en undskyldning.

Problemerne begyndte, da Grandes nære ven Doug Middlebrook delte et billede af Ramsey, der blev myrdet i 90’erne og hvis mordsag endnu ikke er opklaret, under captionen: »Ingen har været på flere magasinforsider«. I kommentarfeltet svarede Grande, at hun »ikke kunne vente til han (Middlebrook, red.) havde det her outfit (Ramseys, red.) på til Halloween«.

Sangerens fans var hurtige til at reagere: »Vent, hvad?! En otteårig pige, der blev myrdet på brutal vis, kvalt, kan ikke være nogens Halloween-kostume«, skrev en blandt andet.

Reaktionerne fik hurtigt Grande til at trække i land. Hun svarede på ovenstående kommentar: »Nej, jeg slettede det meget hurtigt og jeg forstår, at det ikke er spor sjovt. Det her var upassende og jeg undskylder virkelig«.

I et nu slettet Twitter-post skrev Grande: »Jeg elsker jer. Fuck. Jeg værdsætter jer. Undskyld, jeg er så fucked up. Jeg bruger sort humor som en forsvarsmekanisme, og alligevel hader jeg, når andre mennesker bruger det (sort humor, red.). Tak alle sammen, for at holde det ægte og hjælpe mig med at lære. Jeg er glad for, at jeg har en fanbase, der ikke er bange for at hænge mig ud, når jeg gør noget dumt. Jeg elsker Jer«.

Læs også: Se Justin Bieber gæste Ariana Grandes koncert på Coachella

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af