Best rapper alive #2: Lil Uzi Vert har arvet den maniske energi fra Young Thug og Lil Wayne

Her i sommerferien giver vi fire bud på, hvem der er den bedste rapper lige nu. I dag skriver Kristian Karl om Lil Uzi Vert, der har samme maniske intensitet som Lil Wayne, og som har dannet skole indenfor både mumble- og emorap. Hans kommende album, ’Eternal Atake’, kan cementere hans status som generationsstemme.
Best rapper alive #2: Lil Uzi Vert har arvet den maniske energi fra Young Thug og Lil Wayne
Lil Uzi Vert. (Foto: Bennett Raglin/Getty Images)

SERIE. Hypen omkring Lil Uzi Verts kommende album, ’Eternal Atake’, har nået ekstreme højder. Rapperen er gået fra at være kultrapper med en stærk Soundcloud-følgerskare til at præge både mumblerappen sammen med makkeren Playboi Carti og indlede emorap-bølgen med sangen ’XO Tour Llif3’.

Sidstnævnte blev et af 2017’s største hits og er stadig sangen, der bedre end nogen anden indkapsler denne generations følelse af at være ung, knust, fucked og på angstmedicin. Det er (sammen med Lil Peeps tidlige mixtapes) emorappens ground zero – i hvert fald i dén variant, som den er blevet populariseret senere af folk som Juice WRLD.

Lil Uzi Vert er altså placeret midt i en form for generationsbevægelse. Han er – især efter XXXTentacion og Lil Peep er døde – den vigtigste unge rapstemme lige nu. Så hvorfor virker det som om, alt er ved at krakelere for ham?

Rapperen aflyser shows på stribe (også i Danmark), flygter ud af interviews og har endda sagt, at han vil stoppe med musik. Man bliver lidt i tvivl om, at alt er okay.

Samtidig viser en række sange og featuers, at han er i sit livs bedste kreative fase. Først kom ‘New Patek’ og ’FreeUzi’ ud af det blå og viste, at rapperen stadig kan massakrere et beat på rendyrket lyrisk vis ligesom Lil Wayne i sin storhedstid. Så kom de mere uregerlige, melodiske ’That’s a Rack’ og ’Sanguine Paradise’, der henholdsvis viste Uzis melankolske og flowmæssigt eksperimenterende side.

Kan dén her lidt ustyrlige og kaotiske energi tøjles til et decideret hovedværk? Bliver ’Eternal Atake’ det generationsværk, hans fans forventer? Lige nu føles det som om, alt kan ske. Som om luften knitrer rundt omkring Lil Uzi Vert. Det er ham, det drejer sig om. Og netop den følelse – at det er Uzi, alle ser mod – gør, at han føles som en af de bedste rappere lige nu.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Originalitet: 8/10

Lil Uzi Vert er en rockstjerne. Han går i tætsiddende tøj, har piercinger i ansigtet og en kæmpe choker-kæde med et Marilyn Manson-vedhæng. På den måde er han konklusionen af den udvikling, Lil Wayne startede, da han fik ansigtspiercinger og begyndte at have en seriøs rockfascination på ‘Rebirth’-albummet.

Men hos Uzi er rockfascinationen ikke et kostume, han prøver på som et slags rollespil. Den er en integreret del af ham selv og musikken. Det er også derfor, hans vokal tit nærmest growler gennem autotunen på det nye nummer ‘Slayerr’ eller synger smertefuldt på bedste emo-vis på sange som ‘XO Tour Llif3’. Samtidig er der noget tøjlesløst ved ham. Fra det grønne hår til den børnede smil til det ustandselige energioverskud.

De to sider sameksisterer i rapperen: Den legesyge, gakkede, grønhårede rapper, der fræser rundt som et heksehyl, og den sorgfulde, følsomme sanger, der udtrykker sin generations sjælekvaler.

Tekster: 7/10

Der er en fleksibilitet og uforudsigelighed i Lil Uzi Vert, der kun forstærkes af, at man kan høre hans østkystrødder. For Uzi kommer jo (ligesom eksempelvis Meek Mill) fra Philadelphia, hvor det er vigtigt at kunne rappe – ikke bare synge eller mumle. Hør bare sange som ’New Patek’, hvor Uzi for alvor flekser sine lyriske muskler.

Det unikke ved Lil Uzi Vert er, at han har kombineret den her østkyst-baserede lyriske evne med noget totalt modsat, som når han bare mumler sine vers eller lader autotunen syre ud. Som på den nyeste single ‘Sanguine Paradise’, hvor han er hypermelodisk, men samtidig præsterer syrede tekster som de her: »I be walkin’ when I’m on the moon, so I feel like Michael / I was talking to my lil’ slime, that’s a lil’ lizard, call her Geico / in reality I’m 5’4 / stand on my money now I’m 6’6«.

Okay, den citerede linje viser samtidig, at lyrikken ikke altid er i højsædet. Men når Lil Uzi Vert får rappet sig varm, har han samme evne som Young Thug til aldrig at gå efter den oplagte sammenligning. Dét sprogligeoverskud er nok det, der primært kendetegner Lil Uzi Vert.

Flows: 10/10

Man kan høre Lil Uzi Verts indflydelser. Han har adopteret det mumlende, melodiske flow fra Chief Keef, lader sin stemme syre ud som Young Thug og kan angribe et beat med Lil Waynes tøjlesløse energi. Men han er ikke bare en forvalter af forbilledernes arv. Han gentænker den fuldstændig.

Philadelphia-rapperen har gjort Chief Keefs mumlende flow til en helt egen æstetik sammen med makkeren Playboi Carti, og han har brugt Wayne og Thugs ekspressive stemmeføring til at lave episke emorap-grundsten som ’XO Tour Llif3’. Uanset hvilken stilretning, han går i, er det som om, Uzi altid rykker grænserne. Musikken forandrer sig, så snart han bevæger sig ind i den.

Samtidig er der noget legesygt i kernen af Lil Uzi Verts musik. Nogle af hans bedste sange som ’20 Min’ og ‘Money Longer’ er nærmest bare stiløvelser, hvor rapperen leger med sin stemme og sit sprog.

Frem for alt er der bare en svært definerbar aura omkring Lil Uzi Vert. Man hænger ved hvert ord, fordi man aldrig ved, hvad der sker næste gang. Lidt som da han afbrød et interview med Nardwuar ved bare at flygte fra situationen. Sådan er han på en måde altid: Konstant klar til at hoppe ud af nærmeste vindue.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hovedværk: 7/10

Lil Uzi Vert skabte et undervurderet og imponerende eksperimenterende værk i form af ’Luv Is Rage 2’ i 2017. Albummet havde selvfølgelig storhittet ’XO Tour Llif3’, men ellers dykkede det ned i hypermelodiske, men tågede bangers som ’Pretty Mami’ og ’No Sleep’, boblede afsted med Pharrell på den surrealistiske ’Neon Guts’ eller legede lyrisk stopdans på den gakkede ’444+222’.

Resultatet er et album, der viser, hvor uforudsigelig og flersidig Lil Uzi Vert. Men som ikke er den ubestridte klassiker, der cementerer ham som den unge rapgenerations vigtigste artist. Den har han stadig til gode – forhåbentlig bliver det ’Eternal Atake’.

Karisma: 8/10

Der er mange rappere, der opererer i samme stil som Lil Uzi Vert. Juice WRLD har nærmest kopieret formularen fra ’XO Tour Llif3’, Gunna og Lil Baby har samme Young Thug-fascination, mens Polo G og Lil Tjays sangflows er meget tæt på Uzi. Men det er netop hans karisma, der gør, at han skiller sig ud og har en særstatus i forhold til alle de andre nævnte.

Jo, selvfølgelig hjælper det også, at han er en stærkere sangskriver og har en mere interessant stemme. Men det er måden, Lil Uzi Vert bruger sin stemme på, der gør, at alle lysene skinner på ham – og ikke på de andre.

Det kan man også se på måde, han stjæler features på. ’Shoota’ af Playboi Carti føles i virkeligheden som en Uzi-sang, og det samme er tilfældet med Lil Babys ’Life Goes On’. Han lyser helt enkelt sangene op, når han træder ind på dem. Og hvis det ikke er udtrykket for sublim karisma, hvad er så?

I alt: 40/50

Lil Uzi Vert er nok den mest lovende stjerne fra den unge generation af rappere, der bruger autotune, sang-flows og tackler temaer som ensomhed, ulykkelig kærlighed og dulmende stoffer. Men han har stadig et par skridt tilbage, før han for alvor er den største. Meget afhænger af det kommende album. Potentialet er der uden tvivl.

Tidligere i serien: 

Best rapper alive #1: 20 år efter sin debutsingle er Pusha-T stadig en af verdens bedste rappere

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af