Chance the Rappers debutalbum er ude nu – med en stjernespækket gæsteliste

Chance the Rappers debutalbum er ude nu – med en stjernespækket gæsteliste
Chance the Rapper.
Foto: Nicholas Hunt/Getty Images

Selvom Chance the Rapper er et af musikverdenens største navne, har han endnu ikke udgivet et album. Indtil nu. ‘The Big Day’ er rapperens første af slagsen efter succesfulde mixtapes som ‘Coloring Book‘ og ‘Acid Rap‘, og han debuterer med nogle af verdens største stjerner ved sin side.

Med sig har han features som Nicki Minaj, Gucci Mane, Shawn Mendes, John Legend og DaBaby, mens navne som Justin Vernon, Timbaland, MadeinTYO, Randy Newman, Ben Gibbard, Megan Thee Stallion og Smino også har bidraget til albummets i alt 22 numre (!).

Chance the rappers faste samarbejdspartnere Nico Segal, Nate Fox, Peter Cottontale og Greg Landfair Jr., der går under navnet The Social Experiment, er også markant tilstede på albummet som producers. Chance har også hevet sin bror Taylor Bennett og sin far Ken Bennett med på albummet.

Chance the Rapper har været ekstremt hemmelighedsfuld inden udgivelsen. Det var først for nyligt, at han afslørede udgivelsesdatoen og albumtitlen, da han besøgte Jimmy Fallons talkshow.

Læs også: Donald Trump kritiserer Sveriges statsminister efter ASAP Rockys tiltale: »Jeg er utroligt skuffet«

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold