En amputeret Wu-Tang Clan fejlede bravt på Roskilde Festival

En amputeret Wu-Tang Clan fejlede bravt på Roskilde Festival
Foto: Sebastian Apel
En amputeret Wu-Tang Clan fejlede bravt på Roskilde Festival
2 6
Wu-Tang Clan

Koncert, Roskilde Festival, Orange Scene

Det er køligt nok at erstatte ét aflyst hiphopnavn (Chance the Rapper) med kongerne af aflyste shows: Wu-Tang Clan. Klanen er selvfølgelig et legendarisk navn, der har præget hiphoppen som få andre, men lige præcis det med alle sammen at dukke op til et liveshow har ikke hørt til New York-kollektivets styrker.

Det lå derfor lidt i kortene, at de ville dukke forsinkede op uden alle medlemmer. Men det var godt nok ærgerligt, at det var lige præcis Method Man og Raekwon – de måske to vigtigste skakbrikker på hele Wu-brættet – der ikke dukkede op i Roskilde.

Men selv, hvis Meth og Rae havde været i storform, ville de ikke kunne have reddet den totale katastrofe, New York-gruppen leverede på Orange Scene. Dette var Wu-Tang Clans klart værste optræden på dansk jord i de sidste ti år.

Vokalerne var mikset skidt, så niveauerne på stemmerne varierede meget i volumen. Men selv den bedste lydprøve ville ikke kunne have fjernet indtrykket af Inspectah Deck, der mumlede sit legendariske åbningsvers på ’Triumph’, Masta Killa, der snøvlede sine vers væk, eller pinlige RZA, der virkede mest fokuseret på at fyre champagne ud over det hele og spille elendige covernumre.

Wu-Tang Clan (Foto: Sebastian Apel/Soundvenue)

Hvad i alverden var pointen med alle de covers? Beatles, Nirvana, Eurythmics – alverdens random gamle smaskere fik en tur gennem maskinen. Men hvorfor? Der var absolut ingen grund til, at en af verdens bedste hiphopgrupper nogensinde spillede totalt tilfældige pop- og rockhits. De garvede og respekterede rappere så fuldkommen fortabte ud, mens radiohittene fyrede ud gennem højtalerne. Det var pinligt og unødvendigt, og det var et klart tegn på, at den aldrende klan ikke har mange flere tricks tilbage i ærmerne.

Det skal dog siges, at sangenes styrke stedvist skinnede igennem. Det er svært ikke at nikke med nakken, når det djævelske beat fra ’Severe Punishment’ brager løs, og en klassiker som ’Duel of the Iron Mic’ vakte da også en lille smule gejst, selv om vokalen ikke skar igennem med fortjent styrke. Ghostface Killah – klanens stærkeste kort, siden Raekwon og Method Man var væk – prøvede også at give fadæsen energi.

Men det sørgeligste var, at evnerne tydeligvis ikke var der mere uden de to rappere. Hitklassikeren ’C.R.E.A.M.’ led en trist død, fordi Raekwon ikke var med, og det samme skete for åbningssangen ’Gravel Pit’, som manglede Method Mans stærke vers.

De mest opildnende øjeblikke kom, da Ol’ Dirty Bastards søn rappede farens vers. Selv om han gispede efter vejret efter hver anden linje, var han en bedre vokalist end de fleste Wu-rappere, hvilket ærligt talt var sørgeligt at bevidne.

Til sidst brugte den fallerede hiphopgruppe endda en masse tid på et overlevere en kage til RZA og Inspectah Deck, der begge havde fødselsdag. De skulle hellere have givet den til publikum – så havde de da fået lidt mere ud af koncerten.

Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold