Lana Del Rey afslører udgivelsesmåned for ventede ‘Norman Fucking Rockwell’

Tidligere på året havde vi Lana Del Reys kommende album ‘Norman Fucking Rockwell’ på vores liste over årets mest ventede.
Sangeren afslørede allerede i slutningen af 2018, at albummet var færdigt, men udover en række singler, blandt andet fænomenale ‘Venice Bitch‘ og ‘hope is a dangerous thing for a woman like me to have – but i have it‘, har der været stille omkring den nye udgivelse.
Nu har Lana Del Rey imidlertid afsløret, at albummet (endelig!) er ude i løbet af næste måned. Det fortalte hun, da hun spillede koncert på FIB Benicàssim Festival i Spanien.
Det er endnu småt med detaljer omkring det kommende album, men vi kan nok forvente at høre meget mere i den kommende tid.
Lana Del Rey lagde for nyligt vejen forbi Tinderbox, hvor hun demonstrerede en stærk og nærværende vokal.
Læs også: Best rapper alive #1: 20 år efter sin debutsingle er Pusha-T stadig en af verdens bedste rappere