»Lizzo lærte Roskilde Festival at elske sig selv«, var overskriften på vores anmeldelse, da den amerikanske rapper var med til at gøre lørdag til en ganske fin afslutning på dette års Roskilde Festival.
Ovenpå den stærke optræden har Lizzo annonceret et nyt visit i Danmark, og til vinter kan hun opleves i København – nærmere bestemt i Store Vega 19. november.
Altså endnu en mulighed for at høre sangene fra dette års album ‘Cuz I Love You’ samt opleve Lizzos entusiastiske liveshow.
Billetsalget starter 12. juli kl. 10.00 via ticketmaster.
Lizzo (US)
19. november
Store Vega
Billetpris: 270 kr.
Læs også: Roskilde-højdepunkter: 12 magiske øjeblikke, der har brændt sig fast i hukommelsen