Retssagen mod ASAP Rocky er begyndt: Rapperen fastholder at have handlet i selvforsvar

Retssagen mod ASAP Rocky er begyndt: Rapperen fastholder at have handlet i selvforsvar
ASAP Rocky. (Foto: Kevin Winter/Getty Images)

Tirsdag formiddag begyndte retssagen mod ASAP Rocky i Stockholm. Retssagen, der vel nok må være den mest mediebevågede lige nu efter Donald Trumps indblanding, kommer efter, at Rocky har siddet varetægtsfængslet i hele tre uger, hvor han sidste uge blev tiltalt for vold.

ASAP Rocky sidder i retslokalet sammen med to andre tiltalte for vold mod en 19-årig svensk mand. Ifølge anklageren angreb Rocky den forudrettede med spark og slag, mens vedkommende lå på jorden, hvilket medførte fysiske mén, som blev påvist under retssagen med billeder af den forudrettedes skader på hovedet, ører, arme og ben. Anklageren mener desuden, at der blev brugt en flaske under overfladet.

Rocky fastholder sin uskyld, men erkender, at han i nødværge har skubbet og trådt på den forudrettede – det samme gør de to andre tiltalte. Rapperen har tidligere delt en række videoer, som han mente tydeligt viste, at den forudrettede forfulgte og provokerede ham, hvorfor han til sidst var nødt til at handle i selvforsvar.

Retssagen fortsætter den 1. og 2. august, hvorefter der forventes at blive fældet dom. ASAP Rocky er sigtet for simpel vold, hvilket vil sige, at han risikerer op til to års fængsel.

Læs også: 6ix9ines kæreste teaser hans snarlige løsladelse

Læs også: ASAP Rockys påståede offer bliver ikke selv sigtet

 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af