Jada beviste på Roskilde Festival, at hun er Danmarks næste superstjerne

Jada beviste på Roskilde Festival, at hun er Danmarks næste superstjerne
Foto: Bo Källberg
Jada beviste på Roskilde Festival, at hun er Danmarks næste superstjerne
5 6
Jada

Koncert, Roskilde Festival, Avalon

Fem minutter i ét kunne man mærke det. Alle var stået ‘tidligt’ op og stod nu ved Avalon i forventning om et brag fra Jada, som det seneste år har taget turen støt opad fra højdepunkt til højdepunkt. Countdown-scenen i 2018, dette års NorthSide, et stærkt debutalbum sidste uge – og nu på Roskilde Festivals hovedprogram.

Jada satte ikke en fod forkert i de 75 minutter, hun optrådte. Med sig havde hun et fedt band, skarpe korsangere og en god portion tricks i ærmet. Med de på forhånd uddelte vifter, et nummer i gynge samt både en mor og en ven på scenen gav hun en varieret koncert med så mange elementer, at det er umuligt at beskrive det hele. Men fælles for dem alle er, at de aldrig tog fokus fra det, vi var kommet for: At høre Jadas imponerende stemme og hendes lækre vuggende soulpop.

Jada. (Foto: Bo Källberg/Soundvenue)

Der var ikke en finger at sætte på musikken. Bandet leverede de dybe basser, tunge grooves og cool r’n’b-akkorder til perfektion, og hendes tre korsangere lød som noget, man normalt kun hører på studieindspilninger. Og så var der Jada selv. Selv om hun i sin overvældelse havde svært ved at finde ord mellem sangene (»Jeg troede seriøst ikke, der ville komme nogen klokken et«), var hun sikker på hver en lille frasering – selv da hun crowdsurfede hele vejen fra mixerpulten til scenen, lød hun som en drøm.

Og så havde hun kontakt til sit publikum. Hun fik tydeligvis ekstra energi af den varme modtagelse, og det gjorde det skarpe show til en samtidigt nærværende oplevelse. Jada cementerede sig som Danmarks næste superstjerne med stil.

Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold