Roskilde Festival: Publikums dom over Cardi B’s korte Orange-show

Cardi B indtog Roskilde Festival med et kort, men effektivt set onsdag aften. Vi spurgte publikum, hvad de synes om koncerten – og begejstringen er til at tage og føle på.

(Foto: Alexander Hjorth Jespersen/Soundvenue)

Ida Marie Østrup, 22 år
Hvad synes du om koncerten?
»Jeg synes, den var skide god, og jeg er simpelthen så overrasket over, hvor meget gas hun gav den, og hvor mange sange hun sang. Det hele var bare godt«.

Hvad var aftenens højdepunkt?
»Jeg har flere, men der var et tidspunkt, hvor hun lige smed benet op på en stang og tog hovedet ned og sang videre. Det var for vildt!«

Hvor mange stjerner vil du give koncerten ud af seks mulige?
»100 procent seks ud af seks stjerner. På grund af hendes personlighed. Hun kan være så sexet og samtidig være så grim. Lave de grimmeste ansigter og sige de mærkeligste ting. Hendes personlig er bare så fantastisk«.

(Foto: Alexander Hjorth Jespersen/Soundvenue)

Pil Anna Tesdorpf, 23 år
Hvad synes du om koncerten?
»Jeg synes, den var SÅ fucking nice!«

Hvad var aftenens højdepunkt?
»Det var helt klart, da hun hoppede og twerkede hen over gulvet. Det var så sejt!«

Hvor mange stjerner vil du give koncerten ud af seks mulige?
»Jeg vil give den fem ud af seks. Kun fordi koncerten ikke var længere«.

(Foto: Alexander Hjorth Jespersen/Soundvenue)

Kristen Gravholt, 23 år
Hvad synes du om koncerten?
»Det er lige meget, om hun er god til at lave musik eller ej, for det er bare fucking sjovt. Det er så sjovt at stå til koncerten og lade som om, man er en del af alt det der«.

Hvad var aftenens højdepunkt?
»Det må være Rosalia (der spillede lige før Cardi, red.). Hun har en plads i mit hjerte og var bare bad. Men det var Cardi B også. Der har været så mange kvinder, der bare gav den maks gas, og man følte det hele vejen«.

Hvor mange stjerner vil du give koncerten ud af seks mulige?
»Jeg ville give fem stjerner til Cardi B. Det var bare godt«.

(Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)

(Foto: Alexander Hjorth Jespersen/Soundvenue)

(Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)

(Foto: Alexander Hjorth Jespersen/Soundvenue)

Emma Egede Skafte, 24 år
Hvad synes du om koncerten?
»Jeg var overrasket. Hun kan faktisk noget. Den var rigtigt god«.

Hvad var aftenens højdepunkt?
»Hendes moves. Cardi B er bare så vild til at danse«.

Hvor mange stjerner vil du give koncerten ud af seks mulige?
»Jeg vil give den fire ud af seks stjerner. Hun måtte gerne have spillet længere!«

(Foto: Alexander Hjorth Jespersen/Soundvenue)

Emil Johansen, 25 år
Hvad synes du om koncerten?
»Uanset om man var i Denver eller Denmark, så var det fuldstændig sublimt«.

Hvad var aftenens højdepunkt?
»Hun spillede hele vejen igennem. Hun holdt ud, og hun var der. ‘I Like It’ var det bedste nummer. Det var bare magisk. Uanset hvad de andre siger«.

Hvor mange stjerner vil du give koncerten ud af seks mulige?
»Seks ud af seks stjerner. Uanset hvordan man karakteriserer det. Det var bare fedt«.

(Foto: Alexander Hjorth Jespersen/Soundvenue)

(Foto: Alexander Hjorth Jespersen/Soundvenue)

(Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)

(Foto: Alexander Hjorth Jespersen/Soundvenue)

(Foto: Alexander Hjorth Jespersen/Soundvenue)

Alexander Foersom, 26 år
Hvad synes du om koncerten?
»Jeg synes sgu, at det var tamt. Det virkede som om, man tog Roskilde for givet. Det tog hende lang tid at dukke op. Da koncerten gik i gang, var det ét minut pr. sang, som så i øvrigt sluttede af med et båthorn eller en eksplosion. Hun sagde Denver i stedet for Denmark. Ups«.

Hvor mange stjerner vil du give koncerten ud af seks mulige?
»To ud af seks. Alt andet, synes jeg, var noget høg rent performance-mæssigt. Men man kan ikke komme uden om, at det var flot«.

(Foto: Alexander Hjorth Jespersen/Soundvenue)

Mathilde Juul Damkjer, 22 år
Hvad synes du om koncerten?
»Jeg synes, det var en meget god koncert. Jeg var positivt overrasket. Man kunne godt mærke, at det ikke var første gang, hun optræder med det her show«.

Hvad var aftenens højdepunkt?
»Da hun spillede ’I Like It’, fordi det er et af de store numre, man kan synge med på, og som alle kender«.

Hvor mange stjerner vil du give koncerten ud af seks mulige?
»Jeg ville give den tre. Hun skulle have givet den lidt mere og undladt at sige Denver i stedet for Denmark«.

Læs anmeldelse: Cardi B startede sublimt på Roskilde Festival – men så gik det galt

Oversigt: Alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold