Taylor Swift deler ny ballade ‘The Archer’

Taylor Swift udkommer snart med det nye album ‘Lover’, og nu har hun delt endnu en single fra den kommende plade.

‘The Archer’ er en kærlighedssang, der umiddelbart ligger langt væk fra den pastelfarvede single ‘Me!’. Swift havde premiere på sangen under en Instagram Live-session, hvor hun fortalte, at sangen ville udkomme som nummer fem på ‘Lover’ – en plads, hun altid reserverer til de mest »ærlige, oprigtige, emotionelle, sårbare og personlige« numre på alle hendes plader.

Nummeret er produceret af Jack Antonoff, der også stod bag en del numre på Swifts seneste album ‘Reputation‘ fra 2017. ‘Lover’ udkommer 23. august.

Udover ‘Lover’ er Swift snart aktuel i Tom Hoopers stjernespækkede CGI-musical ‘Cats’.

Læs også: Taylor Swift topper listen over verdens mest indtjenende kendisser – foran bl.a. Kanye West

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold