Efter et vanvittigt 2018: Hvor er årets store amerikanske hiphopalbum?

Efter et vanvittigt 2018: Hvor er årets store amerikanske hiphopalbum?
Chance the Rapper.
Foto: Marcelo Hernandez/Getty Images
Sidste år blev vi forkælet med store album fra Cardi B, Travis Scott, Pusha-T, Kanye, Drake og mange flere. Men når det kommer til amerikanske hiphopalbum, har 2019 indtil videre været lige så sørgeligt, som 2018 var stærkt. Der er dog lyspunkter. Man skal bare vende øjnene væk fra USA – og tættere på hjem.
Efter et vanvittigt 2018: Hvor er årets store amerikanske hiphopalbum?
Kristian Karl

Musikskribent for Soundvenue og vært på Standard – Soundvenues hiphop-podcast.

Sjældent har der været så mange store hiphopudgivelser i træk.

Cardi B blev en vaskeægte verdensstjerne med ’Invasion of Privacy’, hvorefter Nicki Minaj iscenesatte sig som den sande dronning med ’Queen’ – blot for at blive trynet i hitlistekampen af Travis Scotts trap-mesterværk ’Astroworld’.

Drake og Post Malone dominerede sommeren med ’Scorpion’ og ’Beerbongs & Bentleys’. Og Kanye West skrev eller producerede fem album på fem uger! Vi så desuden Migos’ megaalbum ’Culture II’ samt plader fra XXXTentacion, Juice WRLD og 6ix9ine, der så ud til at vende hiphoppen totalt på hovedet.

Og så er vi ikke engang begyndt at tale om J. Cole, ASAP Rocky og, nå ja, et fællesalbum fra Jay-Z og Beyoncé! Selv Eminem udgav et album! Selv Lil Wayne fik endelig lov til at udgive ’Tha Carter V’!

De ovennævnte album var ikke allesammen lige stærke, men de var begivenheder. Der var globale gennembrud (XXXTentacion, 6ix9ine), kommercielle gigahits (Drake, Post Malone), kunstneriske hovedværker (Travis Scott, Cardi B), højtærede legende-udgivelser (Jay-Z, Eminem) og endda et sagnomspundet album, ingen nogensinde troede ville udkomme (Lil Wayne).

Det var en skør tid. Og åh, det var en dejlig tid. Hvis bare den tid ville komme igen! For når det gælder amerikanske hiphopalbum, har 2019 indtil videre desværre været lige så sløjt, som 2018 var overvældende. Efter at det regnede med store hiphopalbum sidste år, har tørken i dén grad sat ind.

Stort set ingen af de helt store artister har udgivet et album. Ingen Drake, Kanye, Cardi, Lil Uzi Vert eller Kendrick. Okay, der er lige kommet et Chance the Rapper-album, men ’The Big Day’ er milevidt fra niveauet vi så på ’Acid Rap’ eller ’Coloring Book’.

Ellers har der været stille – hvilket måske også er okay og forståeligt nok efter blockbusteråret 2018. Mere problematisk er det, at ingen af rapperne fra laget lige under de største har overbevist.

Future, Juice WRLD, Anderson .Paak, Schoolboy Q, YG, Gucci Mane: Alle de nævnte har udgivet album i år, der er langt fra deres stærkeste. Future gentog blot tidligere succesformularer på ‘The WIZRD’, bare uden fortidens originalitet, mens Schoolboy Q og Anderson .Paak leverede solide udgivelser, der dog ikke nåede helt samme niveau (eller kommercielle succes) som tidligere hovedværker.

Samtidig har hiphoppens rowdy nye generation spillet fallit: 6ix9ine er i fængsel, og Lil Pump og Juice WRLD kæmper desperat for at holde sig relevante. Soundcloud-bølgen, der lignede fremtidens bevægelse, er ebbet ud på sørgeligste vis.

Det ser ikke så godt ud, må man sige. Heldigvis er der et lysglimt i form af Tyler, the Creator, der har taget endnu et kunstnerisk skridt frem på det fragmentariske konceptalbum ’Igor’.

Derudover har helt nye rappere som DaBaby og Megan Thee Stallion antydet, at de kunne være fremtidens stjerner på henholdsvis ’Baby On Baby’ og ’Fever’. Denzel Curry præsterede også et stærkt album, selv om ’Zuu’ ikke overvældede som det nyskabende ’Taboo’. Men ellers har der været langt mellem snapsene.

Det vil sige, der har været langt mellem snapsene, hvis man kun har haft blikket rettet mod USA. For hvis man i stedet ser mod de europæiske scener, er der faktisk udkommet nogle exceptionelt stærke album fra nogle af de forskellige landes vigtigste artister.

I Frankrig har PNL udgivet storværket ’Deux Frères’, mens England bobler over af nyt og gammelt talent: Dave har skabt et stort værk i form af ’Psychodrama’, der både ser indad og analyserer samfundet, mens Fredos ‘Third Avenue’ er et koncist og kompromisløst gaderapalbum af høj kvalitet. Derudover genopliver Slowthai grimens rebelske ånd på ‘Nothing Great About Britain’, mens genrens stormester, Skepta, har vist sin fortsatte vilje til at forny sig på ’Ignorance Is Bliss’.

Og så er der jo Danmark! Vores egen særdeles sprudlende hiphopscene har længe været domineret af singleartister som Gilli, Kesi, Benny Jamz og så videre, der ikke virkede synderligt interesserede i at udgive album. Det har ændret sig i år.

2019 startede med det stærke Jamaika-album ’Nordsiden’, og siden da er der kommet en række fascinerende udgivelser: Fra Sivas’ guitar trap-tracks på ’Contra’ til Brancos buldrende soloværk ’Baba Business’ og Gillis længe ventede albumdebut ’Kiko’. Og så er der selvfølgelig den tidligere Ukendt Kunstner-rapper Hans Philip, der forvandlede sig til en overbevisende nordisk Frank Ocean på ’Forevigt’.

Der er altså en række europæiske udgivelser, man kan kaste sig over, mens vi venter på, at amerikanerne vågner op til dåd. Og så er der også udsigt til, at anden halvdel af 2019 bliver væsentlig bedre end den første.

Der er i hvert fald en lang række hiphopartister, der har signaleret, at et album er på vej: Folk som Childish Gambino, Post Malone, Young Thug, Cardi B, Lil Uzi Vert, Kanye West, Brockhampton og Kid Cudi.

Det amerikanske hiphopår kan altså stadig reddes. Men i mellemtiden anbefaler vi, at du lytter til PNL, Dave, Branco og de andre europæere.

Læs også: Her er 26 udenlandske album, vi glæder os helt vildt meget til i anden halvdel af 2019

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold