Hold øje med Velvet Negroni: Grænsesøgende r’n’b med Tame Impala og Bon Iver som fans

Hold øje med Velvet Negroni: Grænsesøgende r’n’b med Tame Impala og Bon Iver som fans
Velvet Negroni.
Foto: Colin Michael Simmons
På Bon Ivers nyeste album er der en gæsteoptræden fra en relativt ukendt kunstner ved navn Velvet Negroni. Denne knap så kendte vokalist er dog en af de mest spændende stemmer i nyere r’n’b, og han er absolut værd at holde øje med.

R’n’b blomstrer i disse år, både herhjemme og i udlandet. Det gør dog også, at genren let kan føles overfyldt. Man skal ikke lede længe for at finde unge kunstnere, der følger i fodsporene på kunstnere som SZA, The Weeknd eller Frank Ocean – hvortil man ofte må spørge sig selv, hvorfor man ikke bare lytter til de etablerede stjerner i stedet.

For der er mange, der koger suppe på det, der allerede er populært. Velvet Negroni er ikke sådan en kunstner. Han har en langt mere ambitiøs og abstrakt lyd, hvilket har givet ham en del medvind. Den spirende r’n’b-ekvilibrist har allerede samarbejdet med selveste Bon Iver på nummeret ‘iMi’, og han har givet opvarmningskoncerter for Tame Impala.

Fedt nok, at Justin Vernon og Kevin Parker er fans, men hvad er det, der gør ham så speciel?

Velvet Negroni er fra Minneapolis, har en forførende falset og er temmelig funky, så naturligvis har han vakt en del sammenligninger med en vis lav lilla mand fra samme by. Ja, i 2016 indspillede han endda en hyldestsang til Prince ved navn ‘Full Court Press’ i samarbejde med Tickle Torture, ligeledes fra Minneapolis.


At kalde ham en Prince-kopi giver dog slet ingen mening. Man ville aldrig høre en Velvet Negroni-sang og fejlagtigt tro, at det var en Prince-sang (med ‘Full Court Press’ som den eneste undtagelse).

Men han besidder meget af det samme kunstneriske etos som selveste His Royal Badness. De er/var begge grænsesøgende og dybtfølte, uden at det er på bekostning af stærke popmelodier eller funky synthlyde. Hør blot Negroni-ørehængere som ‘Kurt Kobain’ eller den caribisk klingende ‘Wine Green’.


Velvet Negronis univers er dog også mørkt og spirituelt – hvilket får ham til at passe fint ind side om side med Bon Iver (tjek ‘Geomorph og ‘Hollywood’ i det regi). Og hans idiosynkratiske vokal er psykedelisk og ofte ret æterisk – så i samspil med de spacy synthesizers giver han også fremragende mening som support for Tame Impala (dyrk ‘Crybaby’ og ‘Spiceworld’).

Alle disse ingredienser, der dufter lidt af etablerede kunstnere, bliver dog blandet sammen til en delikat cocktail, der både smager fremragende og forfriskende sammenlignet med genrens generelle udbud.


Så Prince + Bon Iver + Tame Impala? Det lyder ikke ringe, men det virker også som en ret begrænset sammensætning…

Næh nej, Velvet Negronis musikalske univers er alt for spraglet til, at man skrive ham op som så simpel en ligning. Det ville totalt underkende hans indflydelser fra hiphop, caribisk musik og endda ambient. Dertil ville det ignorere, hvor futuristisk, næsten Jai Paul-agtig hans elektroniske r’n’b kan blive. Negronis debutalbum, ‘T.C.O.D.’ fra 2017, er fyldt med en masse stiltræk fra alskens genrer, og det er spændende at følge med i, hvor han er på vej hen.

Og nu skrev jeg, at Negroni var fremragende til at balancere popappel med et visionært, kulørt klangunivers – men han er bestemt ikke altid interesseret i at være pop. Tracks som ‘Neon Brown’ er netop så hjemsøgende, fordi han strækker det så længe uden på noget tidspunkt at indrette sig efter popnormer. Man forventer hele tiden, at der kommer et snappy hook, men det kommer aldrig, og det gør nummeret nervepirrende på den mest vidunderlige måde.


‘Crybaby’ er nærmest et rendyrket hiphopnummer, blot tilsat noget psykedelisk pop i omkvædet. ‘Lime After Lime’ trækker på dub, og ‘Shardonaye’ leder tankerne hen mod King Krule, men svøbt ind i en kølig undervandsæstetik. Og eksperimentelle ambient-tracks som ‘Timefools’, ‘Chemical Imbalance’ og ‘Dum Ambient’ har end ikke det mindste spor af den r’n’b-lyd, der ellers præger hans mest populære numre.

Okay, det kan vist alligevel noget, det her. Hvor kan jeg tjekke det ud?

Indtil videre har Velvet Negroni udgivet albummet 2017-albummet ‘T.C.O.D.’ og sidenhen udgivet fem singler i eget navn. Dertil har han optrådt på sangene ‘Survival’ af Dua Saleh, ‘Full Court Press’ af Tickle Torture, ’iMi’ af Bon Iver og ‘Can I Live’ af Grrrl Prty og Bionik.

I slutningen af denne måned udgiver han sit andet album, der ligesom afslutningsnummeret på ‘T.C.O.D.’ hedder ‘Neon Brown’. Nummerets singler ‘Wine Green’, ‘Kurt Kobain’ og ‘Confetti’ er blandt Negronis mest poppede tracks hidtil, og de lyder fremragende.

Der er således god grund til at krydse den 30. august af i kalenderen, så man kan høre, hvordan Negroni fortsat vil skubbe grænserne for både sig selv og r’n’b generelt.

Læs også: Hold øje med Høker: Fire gymnasieelever, der har født et genrefusionerende bastardbarn

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold