Jærvs popmusik tager dig tilbage til 80’erne – uden at henfalde til sentimentalitet
Med titlen ‘Kriger’ gør Jærv det klart fra start: Det her album er ikke bare til de små hverdagsfølelser. Duoen, der består af sanger Amanda Glindvad og producer Mathias Pedersen Smidt, giver sig i kast med de helt store følelser på deres debutalbum, og det gør de godt.
‘Kriger’ vækker en urkraft i én, når man lytter til det. Man bliver med det samme blæst væk til en vidtrækkende prærie, en overvældende bjergkæde eller en ustandselig storbyjungle. Man tænker på det abstrakte, på lys og mørke, på natur og by, på dag og nat. Det er svært at sætte en finger på, hvad det præcist er ved Jærvs elektroniske univers af bombastiske 80’er-melodier, der sætter gang i den indre lystavle – men gang i den, det kommer der.
Smidts maleriske produktioner drager tydelig inspiration fra 80’erne og 90’erne, fra den mørke elektronik på ‘I kan ikke tænde os’ til den lyse 80’er-pop på ‘For hjertet er livet enkelt’. Det er synthesizere og electrotrommer, der dominerer lydbilledet, og der er noget over især de analoge synthesizere, som giver ‘Kriger’ en umiskendelig retrolyd.
Alligevel føles det friskt. For selv om lydene leder tankerne tilbage, giver Smidts kreative brug af dem en anden og ny fornemmelse, som er tydeligt moderne. Både trommelyde og synths bruges på en mere opbrudt måde, så selv det relativt flydende beat på ‘De går fri’ føles kaotisk og nyt.
Det er karakteristisk for Jærvs lyd, at den altid er balanceret. En sang er aldrig lys uden at indeholde mørke, og et beat er aldrig tungt uden en vis portion legende lethed. Ofte udspilles balancen som en modsætning mellem Glindvad og Smidt, hvor Glindvads vokal står for det lyse og lette, mens Smidts produktioner giver tyngde og mørke nuancer – som på titelnummeret, hvor de beskidte synthesizere spiller sammen med den lette linje »Længes du efter nogen?«.
En stor del af fornøjelsen ved Jærv er de danske tekster. Det er ikke altid, man kan høre præcis, hvad Glindvad synger, men i bidder hører man ord og sætninger, som i sig selv er flotte i kraft af deres klang og umiddelbare mening.
Det gør, at ‘Kriger’s budskaber føles fragmenterede – som om det er ekspeditioner i det danske sprogs poetiske egenskaber snarere end et forsøg på at skabe hele fortællinger. Hvis man er glad for sange, der fortæller historier, man kan forstå, og som handler om noget, bliver man skuffet, men i Jærvs eget lydunivers virker denne poetiske tilgang til teksterne som den eneste rigtige. De repetitive omkvæd som på ‘Enden af din sti’ afspejler musikkens gentagende kvalitet og skaber en hel oplevelse, hvor tekst og musik bakker op om hinanden.
Glindvads stemme er også værd at bemærke. Sjældent har jeg hørt en sanger, der er så godt hjemme i 80’ernes popdronninger og deres fraser uden at lyde som en kopi. Både på titelnummeret og ‘Det ville ikke være særligt smukt’ er det helt tydeligt at høre inspirationen fra Søs Fenger, Anne Linnet og de andre, både i Glindvads klang og hendes frasering af melodierne. På den måde bliver ‘Kriger’ et glædeligt gensyn med den bedste tid for dansk pop – uden at henfalde til sentimentalitet.
Kort sagt:
‘Kriger’ er et album med store følelser. Det er fragmenteret, og dog føles det som en helhed med duoens mørke elektroniske lyd som er stillet op mod deres lyse, legende melodier.