Normanis VMA-optræden cementerede hende som fremtidens popstjerne

Normanis VMA-optræden cementerede hende som fremtidens popstjerne
Normani til MTV VMA. (Foto: Bryan Bedder/Getty Images)

Amerikanske Normani er endelig i gang med sit store gennembrud som soloartist efter en tørn i den hedengangne pigegruppe Fifth Harmony og en række lovende features hos blandt andet Khalid.

Med ’Motivation’, der i øvrigt er skrevet i samarbejde med Ariana Grande, har Normani således fået sit første solohit, og det catchy nummer bliver i ligeså høj grad båret af en imponerende musikvideo med en vild koreografi, der hylder 00’ernes dansedivaer a la Ciara, Beyoncé og Jennifer Lopez.

Netop denne koreografi blev udført til perfektion ved Normanis optræden til MTV VMA, hvor den tidligere gymnast på overlegen vis sang sig igennem nummeret, mens hun udførte en række nærmest overmenneskelige moves, der kunne gøre selv tilskuerne forpustede. Alene dance-breaket hen mod slutningen ville være nok til at tage livet af de fleste med sine mange nærmest akrobatiske spring.

På baggrund af Normanis optræden her tør vi godt spå om en lys fremtid for sangeren, hvis performance i høj grad lever op til idolerne.

Læs også: Se alle vinderne fra nattens MTV Video Music Awards

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af