Pladeselskabet Crunchy Frog fejrer 25-års jubilæum med stor musikfest

Pladeselskabet Crunchy Frog fejrer 25-års jubilæum med stor musikfest
Shiny Darkly.
Foto: Jonathan Svante Hjorth

I år kan Crunchy Frog Records fejre 25-års jubilæum, og det er vist ingen underdrivelse at sige, at de i sin levetid har markeret sig som et af Danmarks allervigtigste uafhængige pladeselskaber med udgivelser fra Junior Senior, Superheroes, The Raveonettes, Powersolo, Shiny Darkly og mange flere.

Sådan en mærkedag skal selvfølgelig fejres, og det bliver den med en jubilæumsfest i Pumpehuset 14. september.

En lang række Crunchy-bands vil spille minikoncerter og gæste hinandens shows, og i løbet af aftenen vil alle disse kunstnere ramme scenen: Powersolo, Eggstone, Shiny Darkly, ONBC, D/troit, Felines, The Malpractice, I Am Bones, Bidt, Hands Of Light, Sista Bossen, The Tremolo Beer Gut, The New Madness og Apparat Organ Quartet.

Hertil er der selvfølgelig mad og dj’s, og billetkøbere får også dobbelt-lp’en ‘And Now For Something Completely Crunchy’ med 16 nye sange fra 16 af pladeselskabets aktive artister.

Læs mere om arrangementet på Facebook HER.

Crunchy Frog B’day Bash: 25 Years of Acquired Taste
14. september
Pumpehuset
Billetpris: 225 kr.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold