Se ny Efterklang-video med Helena Christensen – og sniglyt deres kommende album ved fanevent

Tilbage i juni kunne vi berette om et nyt kapitel i Efterklangs historie, da bandet annoncerede deres femte studiealbum ‘Altid sammen’: Det første af slagsen på dansk efter hele syv års albumpause. Nyheden om albummet blev ledsaget af den underspillede monokrome musikvideo til ’Vi er uendelig’, hvor den danske supermodel Helena Christensen optrådte.

Nu er bandet klar med endnu en single og tilhørende video fra ’Altid sammen’, der udkommer 20. september. Billedsiden til ’I dine øjne’ er, ligesom ’Vi er uendelig’, sort/hvid og gådefuld, og forsanger Casper Clausen får også denne gang besøg af Helena Christensen.

Hvis du synes albummets udgivelse ligger langt ude i fremtiden, har Efterklang annonceret en eksklusiv forpremiere, hvor udvalgte danske fans får mulighed for at høre albummet ved et lytteevent i den Københavnske biograf ’Gloria’ allerede 2. september – læs mere og tilmeld dig HER.

Efterklang drager desuden på en turné til efteråret, hvor de blandt andet giver to koncerter i DR Koncerthusets koncertsal til november, hvoraf den ene allerede er udsolgt.

Læs anmeldelse: Efterklang i rørende dansksproget genfødsel på Spot Festival

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold