Viral liste over historiens 50 bedste rappere får hiphopstjerner til at reagere

Viral liste over historiens 50 bedste rappere får hiphopstjerner til at reagere
Jay-Z.
Foto: Theo Wargo/Getty Images

Hvem er den bedste rapper nogensinde? Hiphopgenrens mest ikoniske spørgsmål vil blive diskuteret til evig tid, og det bliver det i den grad også i øjeblikket, efter en liste fra The Brew Podcast er gået viralt med mere end 16.000 kommentarer.

Podcasten har ganske enkelt publiceret en liste over alle tiders 50 bedste rappere. Jay-Z, Nas, Joe Budden, Styles P og Black Thought udgør top-fem, og ellers finder man selvklart mange af de største fordelt på de resterende pladser.

Listen har fået flere hiphoppersonligheder til at reagere, blandt andet den anerkendte radiovært Ebro Darden, der er vært på både Hot 97 og Beats 1.

Darden har ganske enkelt svaret med at lave sin helt egen liste, der godt nok også har Jay-Z på førstepladsen (og Nas i top-fem), men ellers ser ret forskellig ud fra The Brews.

»Din liste tæller ikke, hvis den ikke er håndskrevet… #TheRealTop50«, har Darden skrevet som medfølgende tekst.

Rapperen Joe Budden har også givet sit besyv med. Forventet, for han er ekstremt aktiv på de sociale medier, og så er han meget overraskende at finde som nummer tre på The Brews liste. Budden var ikke med på Ebro Dardens liste.

Wale har også meldt sig ind i debatten. Eller debat og debat, han har selvtilliden i orden, lad os bare sige det sådan. Han var nummer 43 på Dardens liste, men var ikke at finde på The Brews.

Læs også: Vores hiphopekspert giver sit bud på historiens 50 bedste rappere – og forklarer hvorfor sådan nogle lister ikke giver mening

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold