ASAP Rockys forsvarsadvokat skudt i Sverige

ASAP Rockys forsvarsadvokat skudt i Sverige
ASAP Rocky på Tinderbox. (Foto: Sebastian Apel/Soundvenue)

Advokaten Henrik Olsson Lilja, der arbejdede som del af ASAP Rockys forsvar i den højtprofilerede voldssag, er blevet skudt foran sit hjem i Stockholm, Sverige fredag morgen.

Han var på ved ud af sin lejlighed, da han blev angrebet af en mand, der angiveligt lå i baghold. Olsson Lilja blev skudt i hovedet og brystet efter indledende håndgemæng. Han kontaktede selv alarmcentralen umiddelbart efter angrebet, hvor overfaldsmanden skyndte sig at køre væk.

Ifølge det svenske medie The Local er Olssons Liljas tilstand »alvorlig, men stabil«. Advokaten var i stand til at kommunikere med politiet, da de ankom til åstedet.

Det svenske politi behandler skyderiet som en isoleret hændelse, og er endnu ikke sikre på, om overfaldet er forbundet med Olsson Liljas arbejde som advokat, hvor han har repræsenteret en lang række klienter, blandt andet en af Kinas mest eftersøgte mænd, Qiao Jianjun, der har begået underslæb for milliarder.

Politiet har haft adskillige personer til afhøring, men har endnu ikke pågrebet skytten. De har dog anholdt en kvinde, som mistænkes for at have hyret en mand til at dræbe Olsson Lilja efter juridiske stridigheder.

Læs også: ASAP Rocky sviner politiet i første video siden fængslingen i Sverige – se ‘Babushka Boi’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af