Brad Pitt og Kanye West hang ud til weekendens Sunday Service i L.A.

Brad Pitt og Kanye West hang ud til weekendens Sunday Service i L.A.
Brad Pitt. (Foto: Rich Fury/Getty Images)

I går afholdt Kanye West endnu et af sine Sunday Service-arrangementer, denne gang i Watts, Los Angeles. Blandt de deltagende i denne runde af musikalsk vækkelse fandt vi foruden en ivrig fanskare fra nabolaget en ny nysgerrig deltagende: Brad Pitt.

Brad Pitt deltog i hele seancen, der blev foreviget på de sociale medier – inklusive det ømme øjeblik, hvor Kanye og Pitt deler et par semiakavede smil og en lille søndagssmalltalk blandt et lille hav af telefonoptagende fans i baggrunden.

I sidste uge annoncerede Kim Kardashian, at hendes husbond er på trapperne med et nyt album med titlen ’Jesus Is King’. Annonceringen blev fulgt af en trackliste på 12 nye numre, der er gennemsyret af bibelske budskaber, hvorfor man kan forestille sig, de ugentlige Sunday Services har været en inspirationskilde for Kanyes styrkede religionsfokus. ’Jesus Is King’ er ifølge Kardashian ude den 29. september.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af