Future leverer årets måske bedste vers på Post Malones nye album

Future leverer årets måske bedste vers på Post Malones nye album
Future.
Foto: Paras Griffin/Getty Images
Atlanta-rapperen stjæler ’Die For Me’ med sin stærkeste præstation siden ’Codeine Crazy’ i 2014. Future genopdager en dybde og smerte, hans musik har manglet den seneste tid – og som Post Malones sange ikke kommer i nærheden af.
Future leverer årets måske bedste vers på Post Malones nye album
Kristian Karl

Musikskribent for Soundvenue og vært på Standard – Soundvenues hiphop-podcast.

Future og Post Malone har en del ting til fælles. De er rappere, der elsker at bruge autotune, og de bruger flows, der er tættere på sang end rap. De er begge nogle af de seneste års mest succesfulde, melodiske rappere, der har forvandlet ulykkelige kærlighedsforhold til store hits.

Så det giver god mening, at de har fundet sammen på ’Die For Me’ fra Post Malones nye album ’Hollywood’s Bleeding’ – og det giver på en måde også sig selv, at sangen måtte handle om ulykkelig kærlighed og svigfulde ekskærester.

Nummerets kerne ligger allerede i de første omkvædslinjer: »Said you’d take a bullet, told me you would die for me / I had a really bad feeling you’d been lying to me«. Både Post Malone og Future synger og rapper om et forlist forhold – og begge synger omkvædet på forskellige tidspunkter.

Men måden, Future forvandler sangen på, viser, at Atlanta-rapperen har en følelsesmæssig dybde, Post Malone ikke kommer i nærheden af.

For indtil Future dukker op efter et minut og 45 sekunder, er ’Die For Me’ en relativt generisk Post Malone-sang, der er solid nok, men ikke helt når de melodiske højder fra storhits som ’Better Now’ fra 2018-albummet ’Beerbongs & Bentleys’. Men så følger der lidt over et minut, hvor Future giver sin bedste præstation i årevis og leverer årets måske bedste vers.

Han starter med at sætte scenen på typisk vis: »It was a VIP, happened to be one of my best nights / 9 AM, I came from out the club, it was daylight«. Dén lykkelige nat bliver til et destruktivt forhold i løbet af versets næste linjer, der ender med, at kvinden i teksten flyver tilbage til sin ekskæreste: »You broken down by your past, don’t deny it / your ex called, you was vulnerable, you flying«.

Herefter knækker Futures vokal og går over i falset: »Wasn’t on the best of terms, girl, I was trying / I did everything to reach out to you / said you never had me caught up in no drama / I done ran into my karma«.

Historien om Futures falset er selvfølgelig et helt specielt kapitel. Tidligt i karrieren, hvor Future var forelsket og forlovet med Ciara, som han også har et barn med, var falsetten kærlighedens stemme i hans musik. Især titelsangen på albummet ’Honest’ fra 2014 er et helt saligt moment i rapperens karriere, hvor falsetstemmen indikerer kærlighed og glæde.

Det endte brat med et brud. Herefter har Futures falset været en fragmenteret størrelse. Der er lyse gisp på mesterværket ’Codeine Crazy’, hvor rapperen nærmest bruger det lyse flow til at beskrive en gennemnarkotiseret tilstand, der skal dulme sorgen.

På ’King’s Dead’ fra 2018 med Kendrick Lamar brugte han et falset-flow på en nærmest trollende måde ved at citere både børneremser og slibrige Three 6 Mafia-tekster: »La di da di da, slob on my knob / pass me some syrup, fuck me in the car / la di da di da, motherfuck the law / chitty chitty bang, murder everything«.

Men med det nye vers på ‘Die For Me’ er det som om, cirklen sluttes. Samme stemme, der besang kærligheden på ’Honest’ for fem år siden, er nu lyden af forholdets opløsning. Og i versets kontekst er den fantastiske aften, Future sætter scenen i åbningslinjen, blevet til det modsatte: En katastrofal begivenhed.

Både strukturen og måden, Future bruger sin stemme på i det her vers, vækker mindelser om rapperens storhedstid omkring 2015, hvor han udgav en række mixtapes, der redefinerede ham som hjerteknust, narkotiseret og depressiv stripklub-sanger.

Højdepunktet i dén intensive fase af Futures karriere var netop den tidligere nævnte ’Codeine Crazy’, hvor han trak sig helt væk ind i en tåge af stoffer for at undslippe sine følelser. Det føles som om, Futures vers på ’Die For Me’ træder ind i den sindstilstand igen.

Det er et selvudleverende, smertefuldt og selvterapeutisk udtryk, som Post Malone ikke er i nærheden af at bevæge sig ind i. Ikke at der er noget galt i det: Postys sange har deres egen charme og styrker. Men de føles som om, de bevæger sig på overfladen af et ulykkeligt forhold – mens Future synker helt ind i essensen af et brud.

Det kan man også høre, når Future synger omkvædet efter sit vers. For selv om ordene er de samme, som når Post Malone synger omkvædet i begyndelsen af sangen, føles det vitterligt som om betydningen er blevet dybere, når Future synger dem. Atlanta-artisten lægger noget i ordene, som ikke er der, når Post Malone udtaler dem.

Derfor er det også Future, der giver ’Die For Me’ den alvor og smerte, som en sang med dén titel fortjener. Han leverer et af sine stærkeste vers i nyere tid og løfter sangen til et helt nyt niveau.

Men derefter sker der faktisk noget endnu mere overraskende: Popsangeren Halsey kommer ind med et vers, der drypper af smerte og vrede over bruddet med rapperen G-Eazy. Og her går sangen pludselig fra at være et nummer, hvor to mandlige rappere svælger i deres svære forhold til kvinder, til at blive den ultimative breakup-sang, hvor vi også får et vers fra en kvindes perspektiv.

Halseys vers er det mest hårde og mest personlige på sangen. Hun halvt synger, halvt rapper om at invitere nye mennesker ind i sin seng, sælge massevis af album, der var et »breakup note«, og truer med at fortælle alle ekskærestens hemmeligheder.

»Grew into a savage and that’s why they gave this verse to me«, siger hun på et tidspunkt, bevidst om, at hun er mindst lige så nådeløs mod sin eks som en Future kan være det.

Efter det vers dukker Post Malone op igen, men sangen har totalt ændret karakter, siden vi sidst hørte hans stemme. De to vers af Future og Halsey har gjort den lidt todimensionelle fuckfinger-til-ekskæresten sang til noget større og mere komplekst.

Futures optræden står som et af årets (og karrierens) stærkeste vers, mens Halsey giver Post Malones stedvist noget bitre og selvretfærdige album et tiltrængt kvindeligt perspektiv.

Læs anmeldelse: Er det bare mig, eller er Post Malone blevet en bitter mand på ‘Hollywood’s Bleeding’?

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold