Kanye West køber svinedyr ranch i Wyoming

Kanye West køber svinedyr ranch i Wyoming
Kanye West.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Kanye West har haft en romance kørende med Wyoming, siden han indspillede sit seneste album ‘Ye’ i delstaten. Nu har han så fuldbyrdet sin flirt ved et svinedyrt boligkøb i den idylliske stat.

Ifølge TMZ har West købt en ranch i byen Cody til en værdi af 14 millioner dollars med det passende navn Monster Lake Ranch. Ejendommen består blandt andet af otte boliger, to ferskvandssøer, en restaurant, et eventcenter, mødelokaler og stalde.

Kanye West har angiveligt ikke betalt fuld pris for ejendommen. TMZ skriver desuden, at Kanye befinder sig i Wyoming netop nu for at færdiggøre sit nye album ‘Jesus Is King’.

Kanye afholdte en omtalt lyttefest på en anden ranch i Wyoming, da han udgav ‘Ye’ sidste år. Rapperens arrangement var dog eftersigende så forvirrende, at rapperen blev bandlyst fra ranchen, hvilket måske kunne være en forklaring på det nye boligkøb.

Kanyes kommende album ‘Jesus Is King’ forventes at blive udgivet 27. september.

Læs også: Vi har (måske) afsløret hemmelighederne bag Kanye Wests kryptiske nye album

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af