Kultmusikeren Daniel Johnston er død – 58 år gammel

Kultmusikeren Daniel Johnston er død – 58 år gammel
Foto: Jana Birchum/Getty Images

Den amerikanske musiker Daniel Johnston er død. Johnstons tidligere manager Jeff Tartakov har bekræftet til The Austin Chronicle, at det amerikanske 80’er-kultikon, singer-songwriter og kunstner døde som følge af et hjerteanfald i sit hjem i Texas i går. Han blev 58 år gammel.

Daniel Johnston debuterede i 1982 med albummet ’Songs of Pain’, der blev optaget på en simpel båndoptager og udgivet på kassettebånd. Lo-fi-tilgangen var kendetegnede for Johnstons musikalske virke, der ofte bestod af enkle piano- eller guitar-akkompagnerede narrativer af smerteligt ærlige, nærmest barnlige spekulationer over livet, der for Johnston var præget af at være diagnosticeret med skizofreni og bipolar lidelse.

Daniel Johnston udgav 17 studiealbum, senest ’Space Ducks’ fra 2012. I 2005 blev han foreviget på det store lærred i dokumentaren ’The Devil and Daniel Johnston’.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af