Debatten om kønsligestilling i dansk musik har mange år på bagen. Den bluser årligt op, når festivallineups offentliggøres, musikpriser uddeles eller radioplaylister tjekkes og afslører en mandsdomineret virkelighed. I år tog vi selv temaet op, da jeg argumenterede for, at kvoter kunne være en – i hvert fald midlertidig – løsning, et hjælpende skub i retning mod flere kvinder i det danske musikliv.
Derfor virkede det også oplagt at snakke med folkene bag den svenske festival Way Out West, der hver august samler omkring 30.000 musikglade mennesker i Slottsskogen i Gøteborg. Festivalen er en byfestival, som lettest sammenlignes med NorthSide i Aarhus.
Siden 2013 har festivalarrangørerne arbejdet med bæredygtighed inden for tre større fokusområder: Økologisk, social og økonomisk holdbarhed. Derfor kigger de også hvert år på, hvad de kan gøre bedre fremadrettet for at udvikle bæredygtighedsarbejdet.
»For tre år siden begyndte vi at snakke om ligestillede lineups og kiggede på, hvordan vi kunne arbejde med det. Det virkede ikke som den store udfordring at tage skridtet«, fortæller Peter Björklund, der er en af arrangørerne af Way Out West.
Herhjemme møder man ofte argumenter om, at festivalerne booker og radiostationerne udpeger og spiller den bedste musik, der er tilgængelig, og som deres publikum ønsker. For Björklund og Way Out West handler det dog om at være med til at ændre skævvridningen i stedet for blot at afspejle den.
»Vi må se på os selv som en slags magtspiller inden for den svenske musikbranche, og så må vi også se på, hvordan vi kan være et positivt eksempel for fremtiden. Og når det handler om det, vi snakkede om tidligere med social holdbarhed, så føles ligestilling som en vigtig del af det arbejde. Den tydeligste og letteste måde at arbejde med det på er jo ved rent faktisk at have ligestilling på vores scener. Det føles som en vigtig del i det arbejde«.
I Danmark siger mange bookere og festivaler, at de booker efter kvalitet, og hvad folk gerne vil høre. Har I været nødt til at gå på kompromis med kvaliteten for at booke 50-50?
»Vi føler, at der findes tilpas mange gode kunstnere – både kvindelige og mandlige – til at man kan booke 50-50. Så det ser vi ikke som et problem«, siger Björklund.
»Det kan godt være, at situationen er anderledes i Danmark. For vores del behøver vi ikke at sænke niveauet. Det er klart, at det kan kræve lidt mere arbejde, at hele tiden kontrollere og følge op på fordelingen af mænd og kvinder. Men vi føler ikke, at det påvirker kvaliteten«.
Ligesom Roskilde Festivals musikchef Anders Wahrén tidligere fortalte os, at de i deres bookinggruppe er begyndt internt at holde mere øje med fordelingen af mænd og kvinder i deres lineup, så er det løbende en del af booking-arbejdet hos Way Out West.
Wahrén fortalte også om, at det nogle gange kræver lidt ekstra arbejde at finde nogle af de dygtige kvinder, fordi de måske ikke bliver pushet lige så hårdt af agenter og pladeselskaber eller får lige så meget omtale. Roskilde Festival vil dog gerne undgå fokus på procenterne, blandt andet af frygt for at det kommer til at stjæle fokus fra det egentlige og vigtige fremadrettede arbejde med at skabe mere rum til alle typer af musikere.
Björklund lader dog ikke til at have samme frygt.
»Vi har som målsætning hele tiden at arbejde mod 50-50. Der kan selvfølgelig komme nogle aflysninger, som gør det lidt sværere i dagene op til en festival, og det kan da godt være, at vi er endt på 51-49 et år. Men det handler ikke kun om at kigge på procenterne, men om at have et tydeligt mål og fokus i arbejdet«.
I dansk musik og sikkert også i svensk er der stadig et stort flertal af mænd, så når I booker 50-50, går I jo nærmest imod udbuddet. Er det vigtigt?
»Ja, det kan godt være, at fordelingen er sådan blandt alle artister. I Sverige har vi mange stærke kvindelige musikere. Hvis man kigger på vores lineup i år, så havde vi navne som Zara Larsson, Silvana Imam og Seinabo Sey blandt de svenske headliners, og så også Jorja Smith, Erykah Badu og Solange blandt de udenlandske. Lige nu fornemmer vi en stærk bølge af kvindelige artister, både svenske og internationale, så det virker ikke, som om der er et underudbud«.
Way Out West er en del af et internationalt samarbejde, der hedder Keychange, som inkluderer forskellige interessenter fra musikbranchen i Europa og Canada. Roskilde Festival er blandt sponsorerne af tiltaget, men har ikke selv underskrevet målsætningen om at booke 50-50 inden 2022. Det har Way Out West.
»Vi ses løbende igennem året for at snakke om forskellige spørgsmål, løfte kunstnere igennem showcases og implementerer talks på vores scener. Det kan være et udfordrende arbejde for mange arrangører, så det er godt, at man får lidt inspiration og hjælpemidler og værktøj fra andre, som måske har startet arbejdet tidligere. Det er bare en positiv inspirationskilde«, fortæller Björklund.
Et større samarbejde med Spotify var en af grundene til, at Way Out West i år valgte at være mere tydelige omkring arbejdet med at booke 50-50 i deres eksterne kommunikation.
»Spotify mener også, at det er et vigtigt emne. De arbejder løbende med Equalizer-projektet som et værktøj til at løfte kvindelige kreatører på forskellige måder. Det arbejde vil vi også gerne være med i, og vi mener, at vi er to magtfaktorer i branchen, som er nødt til at arbejde med det offentligt og snakke om det. Også for at vise, at det ikke behøver at være så svært«.
Hvordan tog folk imod meldingen og målsætningen?
»Det var ikke en kæmpe nyhed. Jeg tror, at man tager det som en selvfølge, at vi arbejder sådan. Way Out West har nok et ry for at arbejde med flere forskellige bæredygtighedstiltag. Forrige år lgbtq-certificerede vi hele vores organisation, vi fjernede kød fra festivalen i 2012 og mælken. Så bæredygtighed er noget gennemgående hos Way Out West, så folk ser det næsten som en naturlig del af festivalens arbejde«.
Fik I udsolgt?
»Vi solgte så mange billetter, som vi havde regnet med i år. Helt udsolgt havde vi kun om fredagen, men det er ikke, fordi vi har solgt betydeligt flere eller færre billetter i år end tidligere. Men vi har som sagt arbejdet med 50-50-lineup i flere år, og det er ikke noget, vi oplever har påvirket billetsalget i den ene eller anden retning. Vi oplever mest, at billetsalget påvirkes af, hvis et stort navn aflyser eller tilføjes til lineuppet. Så det handler mere om artistens relevans og størrelse end om køn«.
Hvordan er ligestillingsdebatten ellers i den svenske musikbranche?
»Samtalen om ligestilling foregår absolut stadig. Nogle mener, at vi er i mål, det mener andre ikke. Vi mener også, at der stadig er meget at gøre. Det er blevet meget bedre på scenerne, men hvis man ser på dem, der står bag musikken som producerne og sangskriverne, så er der stadig en voldsom overrepræsentation af mænd. Der er det op imod 90 procent mænd, der står bag musikken. Det er et større problem, som kræver flere aktører, der skal samarbejde for at få det til at blive mere almindeligt for kvindelige skabere at få plads. Så samtalet og diskussionen behøves absolut stadigvæk«.
Husk at vi snakker om ligestilling i dansk musik med Anya, Roskilde musikchef Anders Wahrén og bookeren Sarah Sølvsteen i morgen, lørdag, til vores endagsfestival INPUT i Pumpehuset. Læs meget mere på Soundvenue.com/input.
Læs også: Det er tid til at hæve ambitionsniveauet i musikkens kønsligestilling