Post Malone er tilbage! Eller, det vil sige, han har jo faktisk ikke rigtig været væk. Austin Post, som han hedder, har faktisk domineret radio og streaming med en række singler (’Wow’, ’Sunflower’, ’Goodbyes’) det seneste års tid, og vi skal jo heller ikke længere tilbage end 2018 for at finde det seneste album fra rapperen i form af storhittet ’Beerbongs & Bentleys’.
Men Posty har tydeligvis ikke tænkt sig at slippe speederen. ’Hollywood’s Bleeding’ er ude i dag, og ligesom de to forrige album består det af 17 sange. Gæstelisten er til gengæld varieret som aldrig før – fra Ozzy Osbourne til DaBaby til SZA.
Betyder de ukonventionelle gæster, at Post Malone forsøger sig med en ny lyd – singlen ’Circles’ pegede jo i helt Tame Impala-agtigt psychrockede retninger? Og kan han samtidig holde hitstimen kørende over endnu et album?
Vi har lyttet til det nye album hele morgenen for at finde svar på spørgsmålene, så her er vores førstehåndsindtryk af ‘Hollywood’s Bleeding’ – sang for sang. En rigtig anmeldelse lander i starten af næste uge.
1. ’Hollywood’s Bleeding’
»Hollywood’s bleeding, vampires feeding / darkness turnst to dust«, er de første linjer på albummet – dystert og filmisk, må man sige! Det hele er dramatisk og handler vist om fremmedgørelse i Hollywood. Og fraværende kærlighed: »I just keep on hopin’ that you call me«. Det virker som om, hjertekvalerne fra ‘Beerbongs & Bentleys’ ikke er forsvundet endnu.
2. ’Saint-Tropez’
Efter sangen om at være fremmedgjort kommer et mere klassisk, hiphoplænende nummer om at nyde al den rigdom og berømmelse, der ellers var en byrde på forrige nummer. Men som altid er der en snert af melankoli over festlighederne, og der må simpelthen være i hvert fald lidt ironi i karikerede og komiske linjer som de her: »Oh, this shit bliss, I’m so rich / abs like Abercrombie Fitch«. Det her er en sadboy-banger i klassisk Post Malone-stil. Det føles som om, albummet er skudt i gang.
3. ‘Enemies’ feat. DaBaby
Det lyder næsten som Drake omkring ’Views’-udgivelsen, når Post Malone klager over alle de fjender, han ser over alt: »Used to have friends now I got enemies / enemies, yeah it’s so sad«. Der begynder at være et tema på albummet, for nu har vi én sang om fremmedgjort berømmelse, én sang om overdreven rigdom og én sang om at alle bliver fjender, når man er på toppen. Den noget tunge stemning lever lidt op, når DaBaby kommer med et gæstevers, men på en eller anden måde passer den unge rapper ikke helt ind her.
4. ’Allergic’
Okay, hvad sker der nu!? Et pulserende, hektisk poppunk-beat a la Blink-182 og Sum 41 suser afsted, mens Post Malone gisper »allergic!« med samme highschool-agtige intonation som Lil Wayne brugte på ’Rebirth’-albummet. Det her er… i hvert fald anderledes.
5. ’A Thousand Bad Times’
Både beatet og Post Malones sang virker tæt på rendyrket pop her – måske har producerne Frank Dukes og Louis Bell, der står bag sangen, ladet sig inspireret af Taylor Swift, hvis nye album ’Lover’ de har været med til at producere? Post Malone går i hvert fald helt pop, hvilket umiddelbart fungerer fint. Selvmedlidenheden er stedvis ved at boble lige lovlig meget over, men så er der alligevel altid lidt af rapperens karakteristiske, selvudslettende humor: »So thank you for the grave / I needed me a place to sleep«.
6. ‘Circles’
Post Malone på sin Tame Impala-ting! Sangen var en overraskende drejning, da den udkom som single, men i albumkontekst er den faktisk endnu mere modig. For de seneste sange har hermed været forsøg med først poppunk, så rendyrket pop og nu psychrock. Gør Post Malone hermed Drake rangen stridig som den mest genrehybride og flersidige popstjerne lige nu?
7. ’Die For Me’ feat. Future & Halsey
Post Malones seneste hits har handlet om, at han sidder og sukker efter en ekskæreste med en dåseøl i hånden. Futures største album handler om, at han drukner sorgen over et brud med stoffer og strippere. Så ja, selvfølgelig er et samarbejde mellem de to nærmest et anklageskrift mod ekskæresterne: »Said you’d take a bullet, told me you would die for me / I had a really bad feeling you’d been lying to me«.
Futures vers er fantastisk. Det starter lykkeligt med »It was a VIP, happened to be one of my best nights«, men pludselig knækker stemmen over i falset: »Wasn’t on the best of terms, girl, I was trying / I did everything to reach out to you«. Til sidst får vi endda et rapvers af popsangeren Halsey, der handler om ekskæresten G-Eazy!
Konklusion: En exceptionelt juicy sang, hvor der sker virkelig meget.
8. ’On the Road’
Ved første lyt en lidt generisk trap-sang om at lave penge og være ligeglad med falske mennesker. Energiske gæstevers fra Meek Mill og Lil Baby får dog pustet liv i sangen. Især Meek Mills skarpe, klare flow skærer igennem sangen på en måde, der er en perfekt kontrast til Post Malones mere svævende stil.
9. ’Take What You Want’
Så er det frem med popcornene: Post Malone har simpelthen både Ozzy Osbourne og Travis Scott på samme sang! Ozzy har et storladent omkvæd, mens Post Malone kvitterer med et af sine mere hiphoplænende flows. Travis Scott bidrager med sin sædvanligt autotunede, stemningsskabende stemmeføring. Masser af rungende stemmer og ekko. Til sidst får vi (selvfølgelig) en guitarsolo. Så ja, det hele er ret overvældende. Der er meget at forholde sig til. Men det lyder faktisk… ikke forfærdeligt.
10. ’I’m Gonna Be’
Det her er en form for selvhjælpssang om, at Post Malone kan være lige, hvad han gerne vil. Det er umiddelbart noget af et antiklimaks efter den storladne ’Take What You Want’ og klart den værste sang indtil videre på ’Hollywood’s Bleeding’. Her er en smagsprøve på omkvædet: »I’m gonna be what I want, what I want, what I want, yeah / I’m gonna do what I want, when I want, when I want, yeah«.
11. ‘Staring At the Sun’
Post Malones musikalske odyssé fortsætter! Efter Ozzy, psychrock og poppunk er vi nu ovre i noget 80’er-pop. Basgangen har næsten en snert af ’Take My Breath Away’. Og SZA er også med på løjerne! Albummet har endnu engang skiftet kurs, denne gang over til en måske lidt smagløs, men også vellydende poppet retning.
12. ’Sunflower’ feat. Swae Lee
Du kender sikkert det her gigantiske hit, der oprindelig var en del af ’Spider-Man: Into the Spider-Verse’-soundtracket. Der er ikke meget mere at sige end, at det er en virkelig stærk popsang, der viser, at Swae Lees engleagtige falsetvokal og Post Malones dirrende vibrato er den perfekte kombination.
13. ’Internet’
Velkommen til Post Malones samfundskritik. Det her er en sang, der nævner »Instalove«, den handler om at rapperen har droppet internettet, og så har den disse filosofiske omkvædslinjer: »The world has gone to shit and we all know that / people freakin’ out, like, hit the Prozac / Leon DeChino shorts got all the blogs mad / well, fuck the internet, and you can quote that, whoa«. Til sidst er der strygere og ‘ohh’-vokalharmonier.
Ja, sangen er lige så underlig, som den lyder – og ikke umiddelbart vildt vellykket.
14. ’Goodbyes’ feat. Young Thug
Den store breakup-hymne, der fortsat er en af verdens mest streamede sange. Den har måske ikke så meget af Post Malones unikke, selvironiske humor, men den er en solid single med et stærkt Young Thug-vers.
15. ’Myself’
Endnu en mere poporienteret produktion, men den her er slæbende og anonym. Post Malone svælger stadig lidt i det fremmedgjorte og giver vagt samfundskritiske udsagn som de her: »All of this American dreamin’ / everybody’s sick of believin’ / oh, let’s not give a fuck ’til / giving a fuck has no meaning«. Det her album er officielt blevet deprimerende at lytte til.
16. ’I Know’
Endnu en sang om, at Post Malone er sammen med en pige, der er nederen mod ham, men han vil alligevel gerne have hende. Rapperen er i et usundt forhold, og det er synd for ham. Vi har hørt det her før, og albummet må gerne slutte snart.
17. ’Wow’
Singlen, der udkom i januar, føles som et bonustrack, for den er det måske mest hiphopagtige moment på hele albummet. Resten af sangene har jagtet genrer som samtidspop, psychrock, 80’er-pop, poppunk og… ja, hvad man nu vil kalde en sang med både Travis Scott og Ozzy Osbourne. Det har nok været det mest eksperimenterende og måske også det mest alvorlige Post Malone-album indtil videre. ’Hollywood’s Bleeding’ er et forvirrende første lyt – og et album, der nok skal have lidt tid til at synke ind.
Læs også: Her er 26 udenlandske album, vi glæder os helt vildt meget til i anden halvdel af 2019