Coldplay annoncerer dobbeltalbum: ’Everyday Life’

Coldplay annoncerer dobbeltalbum: ’Everyday Life’

Efter et par dage med kryptisk adfærd på sociale medier og på reklamesøjler rundt omkring i verden har Coldplay nu annonceret, at de vender tilbage med dobbeltalbummet ’Everyday Life’ den 22. november. Albummet kommer til at bestå af de to dele ’Sunrise’ og ’Sunset’, lyder det i et brev fra Chris Martin og co. til deres fans.

Op til annonceringen begyndte sort-hvide plakater af Coldplay i selskab med Friedrich Nietzsche at dukke op i blandt andet Berlin, Hong Kong og Sydney med teksten: »November 22, 1919«. Hvorvidt tidsrejsen kommer til at spille en rolle på selve albummet, kan vi dog ikke vide os sikre på, idet gruppen i brevet til fanbasen skrev, at albummet »på en måde« vil handle om, »hvordan vi har det med tingene«.

’Everyday Life’ bliver Coldplays ottende studiealbum, der følger efter 2015-skiven ’A Head Full of Dreams’. Siden da er det blevet til ep’erne ’Kaleidoscope’ og ’Global Citizen – EP 1’.

Læs kommentar: Da jeg fik hovedet op fra indierock-truget – musikredaktøren om ti hiphop-år hos Soundvenue

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold