»Jeg tror, jeg har brækket mit knæ«: Travis Scott fortsætter koncert efter grumt styrt

»Jeg tror, jeg har brækket mit knæ«: Travis Scott fortsætter koncert efter grumt styrt
Travis Scott med forbinding på knæet efter sit scenestyrt.
Foto: Travis Scott/Instagram

Det er ikke kun publikum, der plejer at gå amok til Travis Scotts koncerter. Det er i mindst lige så høj grad rapperen selv, der går grassat på scenen. Dén energi er det, der gør hans liveshows så specielle, men det er også en koncerttilgang, der rummer visse risici.

Det blev tydeligt forleden, da Travis Scott spillede på festivalen Rolling Loud i New York. Her fløj Houston-rapperen rundt på scenen til ‘Butterfly Effect’, men landede pludselig forkert og kollapsede på scenen.

Der skulle dog mere til for at stoppe showet, som Scott gennemførte halvt hinkende på scenen. »Jeg kan ikke lyve, jeg tror, jeg har brækket mit knæ «, sagde rapperen fra scenen. »Men showet kan ikke stoppe endnu. Så put jeres mellemfingre i luften. Let’s rage«.

Om han rent faktisk brækkede knæet er ikke til at vide. Men styrtet ser i hvert fald ret grumt ud. Så god bedring til Travis herfra.

Læs også: Travis Scott deler soundtracket til moshpit-klimakset på årets Roskilde Festival: ‘Highest in the Room’

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold